Frøfirma får nyt navn
Hunsballe Frø A/S ændrer navn til DSV Frø Danmark A/S
Siden 1921 har Hunsballe Frø A/S produceret frø.
Det fortsætter virksomheden med, men nu under nyt navn. I forlængelse af Deutsche Saatveredelungs overtagelse af Hunsballe Frø sidste år, skifter firmaet nemlig navn. Det oplyser Hunsballe Frø på sin hjemmeside.
Her fremgår det, at Hunsballe Frø A/S ændrer navn til DSV Frø Danmark A/S.
- Aktiviteterne i firmaet med frøavl, bearbejdning, dansk salg og eksport af kløver- og græsfrø fortsætter uændret og det velkendte Hunsballe Frø logo vil blive videreført som varemærke på frøsække, brochurer med mere, lyder det fra virksomheden.
Firmaet har hovedkontor i Holstebro, og der er lager- og forarbejdningsfaciliteter i både Holstebro og Slagelse.