L&F: En klog øko-beslutning

Formanden for Økologisektionen i Landbrug & Fødevarer Uffe Bie håber, at flere nu får mod på at vælge økologi

Fra dette efterår bliver undervisning i økologiske principper en obligatorisk del af undervisningen på landet landbrugsskoler.

Og den beslutning vækker glæde hos Landbrug & Fødevarer, hvor formand for Økologisektionen Uffe Bie vurderer, at det nye tiltag vil give flere af fremtidens landmænd mod til at vælge økologi:

- Mange landbrugsskoleelever ved ikke nok om økologi, og har måske haft en masse forstilinger, som ikke var rigtige. Obligatorisk undervisning vil afmystificere økologien og hjælpe dem til at træffe et oplyst valg, siger Uffe Bie på L&F’s hjemmeside.

Han forudser at, når der kommer færre myter og mere viden om økologi hos eleverne, vil flere elever vælge økologi. Og det er der ifølge Uffe Bie brug for, hvis regeringens målsætning om en fordobling af det økologiske areal skal nås:

- Der skal flere økologisk landmænd til, hvis vi skal nå regeringens økologiske mål for 2020. Samtidig er det nødvendig med flere økologiske landmænd, hvis der skal være muligt for de eksisterende økologer at gennemføre et generationsskifte. Desuden bliver eksportmarkedet for økologi hele tiden udvidet, så der er gode muligheder inden for det økologiske landbrug.

Læs også