Blinkende skema skaber usikkerhed blandt landmænd

NaturErhvervstyrelsen beklager, at flere landmænd har haft problemer med at indsende de minimis-skemaet i Tast selv service

De minimis-skemaet er udfyldt og der klikkes på ”Indsend”.

Men skemaet blinker blot et øjeblik – og herefter kan man ikke se, om det er indsendt eller ej. Og man modtager heller ikke en kvittering i Tast selv service.  

Det problem har flere oplevet, oplyser NaturErhvervstyrelsen på sin hjemmeside. Her beklager styrelsen også ulejligheden.

NaturErhvervstyrelsen giver følgende instruktioner, der skal afhjælpe problemet:

- Man kan finde ud af, om de minimis-skemaet er blevet indsendt, ved at klikke på fanen ”skemaer” og trykke F5. Når man trykker F5, opdaterer man siden, og hvis skemaet er blevet indsendt, kan man se det under punktet ”Skemaer der er indsendt”. Hvis man ikke kan se skemaet under dette punkt, anbefaler vi, at man gemmer sine ændringer, venter et par minutter, logger ud af Tast selv-service og prøver forfra.

Læs også