Konsulent forventer danske æbler af høj kvalitet

Frugtavlerkonsulent i GartneriRådgivningen Maya Bojesen vurderer, at årets æblehøst rent kvalitetsmæssig bliver i top

Årets udbytte for de danske æbleavlere bliver næppe over gennemsnittet.

Til gengæld tegner kvaliteten af høsten sig til at blive helt i top. Det oplyser Videncentret for Landbrug.

- Det gode vejr i juli og august har betydet, at vi for de fleste sorters vedkommende får meget velsmagende æbler med et fint sukkerindhold. Samtidig bliver æblerne rigtig flotte, fordi solskin før høst fremmer den røde farve i skrællen, siger frugtavlerkonsulent i GartneriRådgivningen Maya Bojesen på Videncentret for Landbrugs hjemmeside.

Hun forklarer, at udbyttet imidlertid lider under, at der var nogle dage med ustadigt vejr under blomstringen i foråret.

 

 

 

Læs også