Kroatiske Landmænd er spændte på EU-fremtid

Forud for afstemningen om dansk medlemskab af EF den 2. oktober 1972 blev denne artikels forfatter, der er vestjysk landmandssøn, lovet en ny B&O transistorradio, hvis det blev et ja. Samme klare og optimistiske forventninger til et EU-medlemskab er det svært at finde blandt landmænd i Kroatien, der bliver det 28. medlem af EU den 1. juli.

Ingen af de fem landbrug, Effektivt Landbrug har besøgt, er i stand til at mobilisere den mindste begejstring for at få adgang til et større marked.

- Vi har ingen forventninger til EU. Vi er spændte på, hvad EU betyder. Folk er usikre og ved ikke, hvad det får af konsekvenser, siger Ivan Kadic i Gundinci i den østlige del af landet ikke så langt fra Serbien.

Afsætter kød lokalt

Sammen med sønnen Marco driver han 105 hektar og har en svineproduktion med fem søer. Den årlige produktion på 100 slagtesvin slagtes ved 200-250 kg levende vægt, når de omkring 12 måneder gamle. De forarbejder selv al kødet hjemme på gården til lufttørrede skinker, pølser, flæskesvær og fedt.

- Jeg er ikke bange for EU-regulering. Vi afsætter produkterne lokalt, og kødet får en status, så man kan afsætte det i Kroatien uden at leve op til alle EU-krav, forklarer Ivan Kadic hvis familie har været svineproducenter i mange generationer.

Han har for nylig renoveret og udvidet faciliteter til kødforarbejdningen og finansierede selv det meste. Resten blev klaret med et lille banklån.

Uinformeret om fremtiden

Ivica Murkovic, som er mælkeproducent i Novakovec nær grænsen til Ungarn og Slovenien er tilsyneladende helt uinformeret om ændringer i markedsforhold efter den 1. juli.

Han startede mælkeproduktion med 150 køer i 2009. Med støtte fra EU’s IPARD program blev der bygget en ny løsdriftsstald på bar mark. IARD yder støtte til investering i udvikling for at forberede landbrug og landdistrikter til at klare overgangen til medlemskab af EU.

- Vi vil forsøge at holde os i live, men vi frygter, at mælkeproducenterne i de nuværende medlemslande vil være hårde konkurrenter, siger Ivica Murkovic, som forventer at mælkeprisen vil være uændret ved indtrædelsen i EU.

Prisen på mælk er allerede nede på samme niveau som i EU, men før EU-forhandlingerne begyndte, var mælkepriserne højere i Kroatien.

Øger indtjening

- Det er vanskeligt at sige, hvad EU-medlemskab kommer til at betyde for os, siger Romina Zaddravec i Kusanovec.

Sammen med sin søster og deres to mænd lever de af produktionen af ost fra mælken fra 11 køer.

Mens mange mælkeproducenter overvejer fremtiden, er hun anderledes optimistisk.

- Vi forærer ikke mælken væk. Vi forarbejder den og øger indtjeningen her på bedriften. Vi har lokale forbrugere, der efterspørger vores gode ost, pointerer Romina Zaddravec.

Direkte salg

Hun står for fremstillingen af ti slags oste af den daglige produktion på 200 liter mælk og viderefører dermed en familietradition gennem flere generationer.

For at opnå bedst mulig kvalitet bliver mælken ikke pasteuriseret. Af samme grund fodres køerne året rundt kun med hø og kraftfoder – hensigten er at undgå foderændringer og stress hos køerne.

Det er søsteren, der sælger den daglige produktion på 25 kg ost samt fløde direkte til kunderne på markeder i hovedstaden Zagreb 40 kilometer væk. Noget sælges direkte fra gården.

Osten markedsføres med en Kroatien-label, fordi den ikke levet op til EU’s standarder.

De to mænd passer besætning og de 35 hektar med foderproduktion.

Ingen mening om muligheder

Den 29 årige kyllingeproducent Marijan Kadic i Gundinci vil gerne snakke om sine kyllinger, men heller ikke han har nogen mening om muligheder og fremtid i EU.

Han begyndte at producere i september sidste år. Der er 25.000 kyllinger i hvert hold, og han slagter fem hold om året.

En væsentlig grund til etableringen af kyllingeproduktionen var muligheden for at få EU-støtte via IPARD.

Marijan Kadic lægger ikke skjul på, at papirarbejdet har fyldt meget i de tre år, der gik fra ansøgning til byggeriet var klar.

En masse bureaukrati

- Tidligere producerede vi vin, men nu er vi begyndt at udfylde papirer og statistik. Og der kommer mange for at tjekke, om vinen er i orden.

- Noget er galt. Jeg skal være i vingården, ikke lave papirarbejde. Vores regering har ikke været god nok til at fjerne disse krav, mener Visnja Zugaj, som sammen med sin mand driver en vingård ved Brodski Stupnik 175 km sydøst for Zagreb.

- En masse bureaukrati, lyder svaret på et spørgsmål om hendes forventninger til EU-medlemskab.

Hun startede som en af de første private vinproducenter i Kroatien med vindyrkning i 1985. Selv har hun 50 hektar med vinplanter, men for at komme op på 100-150.000 liter vin årligt, indkøber hun også mange druer.

Til vingården hører også restaurant og hotel.

God afsætning

Visnja Zugaj arbejder på at udvide kapaciteten til det tredobbelte med tilskud fra EU’s IPARD program.

Selv om afsætningen gik bedre før recessionen satte ind for fem år siden oplever hun ingen problemer med at komme af med vinen til kunder i London, Bosnien, Polen og Rusland.

Visnja Zugajs reservationer overfor EU-medlemskab kombineres med, at hun heller ikke er særlig velinformeret om certificeringsregler og markedsforhold.

For eksempel kritiserer hun, at Italien sælger vin til Kroatien med eksportstøtte. Men EU har ikke ydet eksportstøtte til vin i en årrække.