For to måneder siden åbnede Supergastro i Bazaren i Odensen. Butikken sælger udelukkende fødevarer, der er produceret på Fyn.

Det koncept har mange kunder taget til sig – men ikke så mange, som Supergastro selv havde forventet. Det skriver P4 Fyn.

- Vi har ikke helt nået det mål, vi havde håbet på, men vi er rigtig godt på vej. Vi er sikre på, at efterhånden som vi bliver mere etablerede og flere mennesker finder ud af vi er her, så når vi vores mål, fortæller kommunikationskoordinator hos Supergastro Simon Kristensen til P4 Fyn.

Han peger på, at mange af kunderne er unge familier, som er meget bevidste om, hvad de spiser og gerne vil have noget godt mad.