Lørdag den 27. oktober fra klokken 10.00 til 15.00 holder Motor og Veterantraktor Klubben Fyn »roedag« hos Jørgen og Erling Damgård, Brogården, Åbakkevej 67 i Bro ved Brenderup.

Her har veteranklubben fået lov at boltre sig i en roemark - med traktorer, aftoppejern, grønthøstere, roegrebe, roeoptagere, vogne med mere.

Der skal med andre ord tages roer op på god gammeldags manér, så der bliver noget at se på hele dagen.