En prognose for kvægbrugets økonomiske resultater, som Videncentret for Landbrug står bag, levner ikke meget plads til optimisme
Prognosen for kvægbrugets økonomiske resultater i 2012-2013 levner
desværre ikke mange gode grunde til optimisme. Det skriver LandbrugsInfo på sin
hjemmeside.
Ved fremskrivning af produktion og forventede priser i de kommende
år forventes således et lavere resultat i både 2012 og 2013 i forhold til 2011.
- Kvægbrugernes økonomi presses af fald i mælkeprisen og stærkt
stigende foderpriser i 2012. Mange har indtil nu haft foder på kontrakt. Men
kontrakterne udløber henover efteråret, og så vil producenterne for alvor mærke
de høje foderpriser, forudser cheføkonom Susanne Clausen, Videncentret for
Landbrug, Kvæg.
Ifølge LandbrugsInfo ser udsigterne for 2013 lidt bedre ud end
2012 – ikke mindst som følge af en forventning om, at mælkeprisen vil stige og
foderpriserne falde henover året i 2013.
Usikkerhed om fremtidens foderpriser
Videncentret påpeger imidlertid, at det er usikkert hvor meget
mælkeprisen vil stige. De høje foderpriser ventes at fortsætte ind i 2013 - dog
med et fald henover året, hvis høsten i 2013 forløber normalt.
Alt i alt betyder det, at de mindre bedrifter med 80-160 køer med
konventionel eller økologisk produktion har udsigt til et driftsresultat på
henholdsvis 29.000 kroner og 201.000 kroner i 2012 og 149.000 kroner
henholdsvis 320.000 kroner i 2013.
De store bedrifter med 240-320 køer forventes derimod at få et
driftsresultat på -408.000 kroner. i 2012 og -164.000 kroner i 2013.
LandbrugsInfo fremhæver, at prognosens udvikling for det
gennemsnitlige resultat, ifølge Susanne Clausen, ikke bør tolkes som en generel
negativ økonomi i mælkeproduktionen eller isoleret set dårlig økonomi blandt de
store bedrifter. Der er en særdeles stor spredning i resultaterne for både de
små og store bedrifter.
Benhårdt fokus
Susanne Clausen konstaterer, at landmanden selvsagt ikke kan
påvirke markedspriserne. Derfor bør man fokusere benhårdt på
produktionsomkostningerne:
- I forhold til fodringen skal der både tænkes i foderniveau og
alternative fodermidler, og ved nye tiltag skal der tænkes i rentabilitet og
tilbagebetalingstid - ikke mindst når likviditeten er knap. Er der mulighed for
det, skal der også høvles af gælden. For det er langt fra givet, at renten
vedbliver at være på et lavt niveau i årene fremover.