DRIFTSØKONOMI: Højt mekaniserede kvægbedrifter er ingen garanti for en bedre driftsøkonomi end bedrifter med lavere mekaniseringsgrad, konkluderer Farm Test.
Knofedt, kosteskaft og håndkraft kan i nogle
situationer konkurrere mod bits, bolte og automatiske systemer til enhver
arbejdsopgave.
Det viser en ny Farm Test om mekanisering i
kvægstalde. I konklusionen hedder det blandt andet, at høj mekanisering giver
højere omkostninger end mellem og lav mekaniseringsgrad. Hvorfor det forholder
sig sådan skyldes især, at den forventede besparelse på arbejdsomkostninger i
en del tilfælde ikke realiseres.
Rapporten konkluderer, at den
højmekaniserede bedrift kun henter cirka 50.000 kroner ind på lavere
lønomkostninger i forhold til de lavere mekaniserede grupper. De 50.000 kroner
kan nemlig langt fra matche den højmekaniserede stalds øgede omkostninger til
afskrivninger, renter og vedligehold.
Stor variation
I en gennemsnitsbesætning på 150 årskøer vil
alene forskellen mellem den højt mekaniserede gruppe og gennemsnittet, den
mellem- og lavmekaniserede gruppe, således udgøre cirka 400.000 kroner pr. år,
påpeger Farm Testen.
Den samlede forskel bliver dermed cirka
350.000 kroner, hvilket svarer til cirka 2.300 kroner pr. årsko.
Produktiviteten er højest i den højt
mekaniserede gruppe. Men der er også kæmpestore forskelle inden for gruppen,
hvor den mest produktive producerer over 500 liter mælk pr. arbejdstime mere
end den mindst produktive.
- Den store variation skal findes i
forskellen i at administrere den arbejdstid, mekaniseringen frigiver. Formår
man ikke at udnytte denne, tabes alle økonomiske fordele ved mekaniseringen.
Det er derfor vigtigt at tilrettelægge arbejdet omkring mekaniseringen nøje for
at drage fuld fordel af teknikkens tiltænkte arbejdslettelse, hedder det i
rapporten.
Læs meget mere i dagens udgave af Effektivt Landbrug