234 drænvandsprøver taget af landmænd i efteråret og vinteren viser 10 til 20 procent lavere indhold af kvælstof end forventet.
Mange steder med høje koncentrationer kan forklares.
Landmand Isak Isaksen har målt sit drænvand for nitrat tre gange i løbet af efteråret og vinteren i lighed med 233 andre landmænd landet over.
Isak Isaksen driver, som femte generation ejendommen Mosbak ved Øster Brønderslev. Sjette generation er sikret. Så han værner om stedet. Nedenfor ejendommen er et stykke lavt jord, tidligere blev det afgræsset, men efter køerne er sat ud, dyrkes korn. Kornet er gødet med handelsgødning, der er ikke brugt gylle. Jorden afvander til Lygtebækken, der er en del af Ryåsystemet.
Det er vådt, det er svært at køre på jorden, så det er ikke tilsået endnu, og det hele blev ikke høstet sidste år. Hvis de generelle indsatsplaner føres ud i livet, skal her sås efterafgrøder. Det bliver ikke let.
I drænbrønden midt på marken løber to dræn ud. I det ene løber kun vand fra marken - i det andet løber også husspildevand fra nogle nærliggende ejendomme.
I drænet med markvand blev der i gennemsnit over de tre målinger målt 4,7 mg N pr. liter. I drænvandet, hvor der også er husspildevand, blev målt 10,7 mg pr. liter.
Andre steder, hvor der er målt høje koncentrationer, er der lignende forklaringer. Nogle steder er det overløb fra rensningsanlæg og afløb fra asfalterede flader, nogle steder er det husspildevand, andre steder er der kløvermarker, der er omlagt.
Det får miljøkonsulent Anna Birgitte Thing, LandboNord til at sige:
- Vi kan ikke leve med de generelle krav om efterafgrøder. Vi må flytte indsatsen til der, hvor problemerne er. Hvis der er nogen, der gøder for meget, må vi sætte restriktioner ind der. Vi kan ikke ramme alle. Det koster alt for meget.
Generelle krav
Kortet her på siden viser et udsnit af Limfjordsoplandet. Her kan ses hvilke efterafgrødekrav der stilles sammenholdt med landmændenes drænvandsmålinger. Mange af drænvandsmålingerne kan forklares med husspildevand, vand fra befæstede arealer og omlægning af kløvergræsmarker, som det kan hos Isak Isaksen.
Det får miljøchef Anna Birgitte Thing, LandbpoNord til at konkludere, at det er meget vigtigt med målrettede tiltag hvor koncentrationerne er og ikke blot generelle virkemidler, der ikke virker, men er meget omkostningstunge.