I maj sidste år, da VK-regeringen havde magten, vedtog Folketinget randzoneloven, der er en del af Grøn Vækst, og som betyder, at fra efteråret 2012 skal alle søer og vandløb have en dyrkningsfri randzone på 10 meter.

Siden er regeringen skiftet ud, og det har betydet, at randzoneloven nu under et år efter vedtagelsen, igen skal behandles af Folketinget. Fødevareminister Mette Gjerskovs (S) ændringsforslag, der i de sidste måneder har vakt stor vrede over alt i landbruget, og som betyder, at offentligheden skal have fri adgang til randzonerne, og at det ikke skal være tilladt at dyrke flerårige energiafgrøder i randzoner, er således i dag på programmet i Folketingssalen på Christiansborg.

Det er den første behandling ud af tre. På forhånd tyder alt på, at ændringerne bliver båret igennem med et flertal fra regeringen og Enhedslisten.

Vilde protester
At landbruget har protesteret over for lovforslaget og for nogles vedkommende truet med at udøve civil ulydighed er vist ikke gået manges næser forbi. Ud fra bilagene, der følger lovforslaget på Folketingets hjemmeside, kan man dog også få et tydeligt blik over landbrugets protester.

Landbrug & Fødevarer har således påpeget, at der mangler konsekvensanalyser, og loven hviler på et uoplyst grundlag. Samtidig mener organisationen, at det er uacceptabelt at vedtage et lovforslag uden kendt kortgrundlag og ikke mindst uacceptabelt, at loven træder i kraft, før et retvisende kortgrundlag er udarbejdet.

Derudover mener Landbrug & Fødevarer, at loftet over den maksimale andel af randzoner på 5 procent af bedriftens samlede areal er alt for højt, – mange vil reelt blive udsat for ekspropriation. Og der er kritik af, at kompensationsmodellen, og at beløbet ikke kendes. De tidligere udmeldte satser vil i mange tilfælde være alt for lave, mener Landbrug & Fødevarer.

Civil ulydighed
Den nordjyske landmand Asger Møller Madsen, der her i Effektivt Landbrug for nogle uger siden stod frem med sine overvejelser til at udøve civil ulydighed på sin grund, har også kontaktet Folketinget og forklaret, at han mener, at der intet fagligt belæg er for at indføre randzonerne.

Private protester
Det er dog ikke kun landmænd, der protesterer. Claus Koskelin fra Stenløse på Sjælland har også kontaktet Folketinget. I et brev til Fødevareudvalgets medlemmer forklarer han, at randzoneloven får store konsekvenser for ham og hans familie.

Claus Koskelig forklarer, at han købte en gård i 2004, som ligger i Værebro Ådal, 25-30 kilometer fra København, og den bliver primært brugt som bolig. Det eneste, der dyrkes, er vedvarende græs til afgræsning. Lovforslaget med fri adgang til bræmmerne medfører ifølge Claus Koskelin, at cirka 40 procent af familiens areal åbnes op for offentlighedens færdsel og ophold, hvor der før ingen adgang var.

- Det var bestemt ikke på de betingelser, at vi bosatte os på gården, lyder det fra Claus Koskelin i brevet til Fødevareudvalgets medlemmer.

Han mener, at hvis regeringen ønsker, at offentligheden skal have mere adgang til natur så opfordrer han til, at staten opkøber naturområder på almindelige markedsvilkår.

- Som vi har gjort, lyder det.