Den tidligere fynske jerseykonsulent hædret for 56 års indsats i de fynske jerseyavlere, deres køer og for seniorklubben.
I forbindelse med Fynsk Jersey’s Seniorklubs generalforsamling, tirsdag den 6. marts i Cafeen på Lilleskov Teglværk i Tommerup, blev klubbens mangeårige sekretær og kasserer, den tidligere fynske jerseykonsulent, Poul Erik Christiansen, Haarby, hyldet for 56 års indsats for Fynsk Jersey.
Poul Erik Christiansen, der er fyldt 87 år, var fra 1956 til 1991 jerseykonsulent, hvor han blandt andet med sin lancering af »C-fodring« var medvirkende til at hæve de fynske jerseykøers ydelse betragteligt.
Fra seniorklubbens start i 1998 og indtil den netop afholdte generalforsamling har han været medlem af klubbens bestyrelse, de første 10 år som sekretær og kasserer.
Nu har han imidlertid ønsket at træde ud af bestyrelsen, og det var i den forbindelse, at han blev hyldet på generalforsamlingen, blandt andet med en tale af formanden, Hans Erik Jørgensen, Stenstrup, samt overrækkelse af en »god flaske«.