Ifølge landmand Palle Nielsen er der mange fordele ved at crimpe. Han håber, at endnu flere landmænd på Sjælland og øerne vil tage metoden til sig.
Udviklingen er gået stærkt hos landmand og mælkeproducent Palle Nielsen på Febjerggaard Maskinstation ved Kalundborg. Sidste sommer købte han en Murska crimper 1000, og landmanden har for ganske nylig måttet investere i en ny og større model.
For arbejdet med at crimpe har grebet om sig, og selvom jyderne har anvendt metoden længe, er det indtil videre kun Palle Nielsen, som kan tilbyde denne service i det østlige Danmark.
Tænk innovativt
- Udvidelsen var nødvendig. Den første maskine var ikke beregnet til maskinstationskørsel, men den nye er Murska er dobbelt så stor og kan gøre arbejdet, fortæller Palle Nielsen til Landbrug ØST.
På spørgsmålet om hvorfor Palle Nielsen vælger at crimpe, kommer svaret prompte.
- Det drejer sig om, at når prisen på de fødevarer, vi skal sælge, ikke stiger, og omkostningerne samtidig skyder i vejret, må vi landmænd tænke innovativt. Jeg må spørge mig selv, hvor kan jeg fjerne eller mindske mine udgifter.
- Og her kommer crimpning ind i billedet. For jo mere foder, jeg kan dyrke selv, jo bedre. Crimpning er drevet af mit eget ønske om at nedbringe omkostninger til indkøb af foder. Det er kort og godt drivkraften.
Mindre afhængig af vejret
Selvom man skal beregne store afskrivninger på maskinen, hvor især valserne er dyre, er fordelene ved eksempelvis at crimpe sit korn eller majs mange, fortæller Palle Nielsen.
- Du kan crimpe ved henholdsvis 20 eller 40 procent vand. Her afhænger arbejdet af, om du vil ensilere med de 40 procent vand eller konservere med 20 procent. Du er i den forbindelse mindre afhængig af vejret, og du kan planlægge din høst bedre. Du får spredt dit høsttidspunkt, for man skal ikke nødvendigvis vente på bedre tider eller at kornet tørrer.
Opbevaringen kan man også spare, forklarer landmanden
- Når jeg crimper, er alt arbejde overstået på en dag. Det er valset, opbevaret og gjort lagerfast, som man kan se på den lange pose. Landmanden skal ikke bruge tid på de opgaver, som dermed skaber plads til andre gøremål. Samtidig er det også et støvfrit produkt. Foderet kan bruges i foderautomater eller mælkerobotter, men det gælder selvfølgelig ikke for det ensilerede foder på 40 procent, forklarer han.
Majs som vårafgrøde
Palle Nielsen fortæller yderligere, at man i Jylland har crimpet i ti år. Årsagen er først og fremmest jordens bonitet, for der er en jordforskel mellem fastlandet og Sjælland. Men alligevel er der flere grunde til, at Palle Nielsen er begyndt at efterligne jyderne.
- Mit argument er, at de høje krav, vi landmænd har fået med de lovpligtige efterafgrøder, gør det interessant at trække majs ind som en alternativ vårafgrøde. For der er et godt udbytte.
- I majs er udbyttet 10 -14 tons kernemajs med 40 procent vand pr. hektar. Hvis du sammenligner det med en vårbyg mark med fem tons pr. hektar, er der en stor udbytte forskel. Det koster at få det crimpet, men der er alligevel flere penge på bundlinjen. Samtidig skal man huske på ikke at sammenligne med en vinterhvede, men i stedet se på tallene for en anden vårafgrøde, indskyder han.
Altid god rådgivning
Når der skal crimpes, er det Palle Nielsen eller hans ansatte Niels Schou, som rykker ud. Og i den nye sæson skal virksomheden have sneglevogne med. På den måde kan landmanden hente afgrøden direkte, uden at foderet kommer i kontakt med jorden.
Skulle Palle Nielsen selv mangle vejledning eller rådgivning, står virksomheden Bulldog Agri, som han købte maskinerne igennem, klar med professionelle anvisninger.
- Samarbejdet med Bulldog Agri er godt, og i fællesskab planlægger vi informationsmøder, hvor andre landmænd kan komme ud og høre mig fortælle om metoderne og fordelene ved crimpning.
- I den forbindelse har jeg da oplevet, hvad man ville kalde en sund skepsis, men vejret i 2011 har tjent til min fordel.
Godt til svin
I det hele taget har 2011 været et rigtig godt majsår, fortæller landmanden. Og det har skubbet til opfattelsen hos flere kolleger, hvilket resulterede i, at Palle Nielsen måtte investere i den større maskine. Men han er klar over, at det er en langsigtet proces, når det handler om at få landmænd til at anvende denne metode. For crimpning betyder, at man skal tænke anderledes, og det koster i begyndelsen.
- Svineproducenter skal have et vådfordringsanlæg, som kan håndtere den crimpede majs, og det kræver en investering. Men samtidig giver 30 – 40 procent majs i foderet en nedsat dødelighed hos slagtesvin, fordi dyrene opnår en bedre mavesundhed, forklarer han.
I svineproduktionen kan der forekomme mavesår hos grisene, og her har majsen en positiv effekt, siger Paller Nielsen. Hvordan det præcist hænger sammen, kan han ikke uddybe, men han understreger, at Bulldog Agri kan bekræfte hans udtalelser.
- Arbejdet med at crimpe for andre er kort og godt en bibeskæftigelse, som passer glimrende til min bedrift. Denne foderbehandling er i hvert fald et spændende alternativ, som jeg håber flere landmænd vil få øjnene op for, slutter Palle Nielsen.
Palle Nielsen har 125 årskøer af racen sortbroget dansk malkerace plus opdræt og 300 hektar, som dyrkes med grovfoder, korn og frø.
Palle Nielsen er fjerde generation på gården.
Han overtog mælkeproduktion efter forældrene i 2007.
Der har været mælkeproduktion på gården fra år 1900.
Maskinstationskørslen er en bibeskæftigelse
For mere information om crimpning og ensilering gå til www.febjerggaard.dk