Udover dårlig økonomi er kontrollen også en af de helt store byrder for svineproducenten anno 2012.
En betydelig voksende byrde for svineproducenterne er den statslige kontrol. Henrik Mortensen, formand for Danske Svineproducenter, der i dag afholder sin beretning ved foreningens generalforsamling i Fredericia, mener, at det efterhånden har taget fuldstændig overhånd, og han betegner det som grotesk.
- Det er noget, som den danske regering ganske enkelt bliver nødt til at se på, når de siger, at de vil gøre det lettere at drive virksomhed i Danmark, siger Henrik Mortensen.
Han påpeger, at myndighederne, som er sat til at kontrollere og godkende produktionen, efterhånden behandler svineproducenterne som kriminelle, og det mener han ikke, at nogen kan være tjent med.
- Det kan kun være i regeringens interesse, at der bliver lavet om på det, siger han med henvisning til de svimlende beløb til den danske statskasse, som dansk svineproduktion bidrager med og som dermed gør det ulogisk at holde erhvervet nede på den måde.
Producent og kontrollant i forholdet 1:1
Henrik Mortensen slår fast, at regler skal overholdet, men at det efterhånden ser noget skidt ud med proportionerne:
Der udføres langt over 10.000 kontrolbesøg om året, - og hertil kommer kommunernes miljøtilsyn, Arbejdstilsynets kontrol med arbejdsmiljø og Kulturarvsstyrelsens kontrol med fredede fortidsminder, oplyser formanden.
- Hvis beskrivelsen af kontrolbesøget og den lange liste havde været et levn fra det tidligere Østtyskland, ville vi sikkert være faldet om på jorden af grin, siger Henrik Mortensen og pointerer, at der dog ikke er noget at grine af, for det er Danmark anno 2012.
Henrik Mortensen oplyser, at antallet af ansatte i Miljøstyrelsen, Fødevarestyrelsen og NaturErhvervsstyrelsen er langt over 3.000. Dertil kommer hundredvis af kommunale miljømedarbejdere.
- Ja, jeg fristes til at tro, at der er flere miljømedarbejdere og kontrollanter, end der er svineproducenter, og det var ikke lige den form for beskæftigelse, jeg havde håbet på, vi skulle skabe, påpeger formanden.
- Vi kan da håbe på, at den varslede slankning af kontrolmyndighederne i det mindste kunne betyde, at der blev lidt længere mellem kontrollerne, tilføjer han med et sarkastisk smil.
Ude af proportioner
En yderligere uhyggelig dimension, ifølge Henrik Mortensen, er, at de hundredvis af kontrollanter, der hver dag farer rundt og kontrollerer landmændenes gøren og laden, udstikker samtidig både fire- og femcifrede dummebøder i form af træk i hektarstøtten for eksempelvis navlebrok eller registreringsfejl.
Henrik Mortensen forklarer, at han har mange groteske eksempler på kontrolbesøg, hvor det er svært at få øje på et rimeligt forhold mellem forseelsen og straffen. Blandt andet giver han et eksempel på en svineproducent, som får trukket over 60.000 kroner i hektarstøtte, fordi en gris er blevet behandlet i tre i stedet for i fem dage, som etiketten foreskriver.
- Det kan ikke blive ved at gå, bliver nødt til at have lavet de urimeligheder om, siger Henrik Mortensen, der blandt andet for nylig har holdt med møde med veterinærdirektør Per Henriksen om sager, hvor svineproducenter har følt sig uretfærdigt behandlet.
Advokatbistand
På NutriFair, der åbner i dag i Fredericia, vil foreningen stadig holde en dør åben for producenterne, som har mulighed for at komme hen på foreningens stand, og tage en direkte snak med foreningens formand, direktør eller advokat.
Foreningen forventer rekordstor tilslutning til generalforsamligen i dag med omkring 180 deltagere, hvilket er næsten en fordobling i forhold til sidste år.