Banker og pengeinstitutter har nu for alvor skruet bissen på over for svineproducenterne. Det er særligt de store producenter, der for alvor har problemer.
For 14 dage siden kom det frem, at en af Danmarks største svineproducenter, Esper Goul Jensen fra Salling, har fået sit moderselskab EGJ Invest A/S begæret konkurs ved skifteretten i Viborg.
Esper Goul Jensen havde cirka 5.000 søer, en årlig produktion på omkring 145.000 smågrise og var desuden storaktionær i det nu kollapsede vindmølleprojekt Scan Energy. Dette var stærkt medvirkende til, at han på to år tabte næsten en milliard kroner.
Med EGJ Invests bankgæld på en kvart milliard kroner er der formentlig rynker i panden hos selskabets bankforbindelser, der består af Fjordbank Mors, Jyske Bank A/S, Andelskassen Midtvest, Sparekassen Himmerland A/S, Finansbanken A/S, Sparbank A/S, Sydbank A/S og Vestfyns Bank A/S.
Må forlade gården
Rådgiver og vicedirektør i det jyske rådgivningsselskab LandboMidtØst, Karsten Lauridsen, har også rynker i panden på svinesektorens vegne.
I Danish Crowns medarbejderblad, Krogen, vurderer han, at mange svineproducenter er i en »katastrofal situation«. Mange har tocifrede underskud i millionklassen, og 10-15 procent af svineproducenterne er så hårdt ramt, at de vil være tvunget til at sælge gården, fordi de ikke kan betale deres gæld, vurderer Karsten Lauridsen.
- Det er specielt de store producenter, der for alvor er i problemer. Det er dem, der leverer godt halvdelen af grisene til slagterierne. Jeg tror, at vi om fem år kommer til at opleve, at der totalt set produceres færre grise i Danmark, siger Karsten Lauridsen til Krogen.
Skruet bissen på
Situationen bliver ikke bedre af, at mange landmænd nu ifølge vicedirektøren tvinges til at betale op til 8-12 procent i rente på deres gæld i banken.
- Banker og pengeinstitutter har for alvor skruet bissen på over for svineproducenterne. Kravene bliver hele tiden strammet i et tempo, så vi næsten ikke kan nå at følge med den seneste udvikling, siger Karsten Lauridsen til Krogen.
En tredjedel af besætningerne har ifølge vicedirektøren fået at vide af deres bank, at de måske får lov til at overleve, hvis deres effektivitet hæves til at ligge blandt den bedste tredjedel på landsplan. Samtidig skal de sælge alt fra, der ikke har med svineproduktion at gøre – sommerhuset, bil nummer to, vindmøllen, gårdbutikken og så videre.
Privatøkonomi
Ifølge Karsten Lauridsen får disse producenter maksimalt 300.000 kroner i løn af banken om året uanset medhjælpende hustru og antallet af familiemedlemmer.
Vicedirektøren siger til Krogen, at han aldrig har oplevet så økonomisk anstrengt en situation i sine 20 år som rådgiver for svineproducenter.
Enten er du konkurrencedygtig, eller også er du ude.
Sådan lyder budskabet fra svineproducenten Henrik Solgaard, Skovsbogaard ved Tommerup på Fyn, til medarbejderne i Danish Crown i koncernens personaleblad Krogen.
- Der er sikkert nogle ansatte på slagterierne, der bliver sure over, hvad jeg siger her. Men på en måde så har jeg og mange andre svineproducenter den opfattelse, at slagteriarbejderne har sejret ad helvede til, siger Henrik Solgaard til bladet.
- Vi lever i dag i en åben konkurrence med vores omverden. Både vores nabolande og resten af verden. Og de, der ikke formår at være konkurrencedygtige, må lukke. Det gælder os landmænd, men det gælder også slagterierne og slagteriarbejderne, tilføjer han.
Afhængige af hinanden
Henrik Solgaard har dog ikke noget imod, at slagteriarbejderne i Danmark får en høj løn, hvis landmændene har råd til at betale den. Han roser endvidere slagteriarbejderne for at strejke mindre end førhen.
- Landmænd og slagteriarbejdere er afhængige af hinanden. Landmændene er afhængige af at kunne komme af med grisene til tiden og til en god afregning. Og slagteriarbejderne er afhængige af, at de danske svineproducenter kan tjene penge på at producere svin i Danmark, men også at svineproducenterne vælger at lade deres svin slagte på danske slagterier, siger Henrik Solgaard ifølge Krogen.