Det summer af maskiner på Sydhavsøerne i denne tid. Sukkerroekampagnen er i fuld gang i de flade marker, og såvel udbytter og optageforhold arter sig rigtig pænt. Eneste malurt i bægeret er, at sukkerroeprocenten gerne måtte have været lidt højere, og at enkelte avlere har mange rådne roer som følge af oversvømmelser i deres marker i det tidlige efterår.

- For langt de fleste vil sukkeroerne igen i år medføre en stabil og forholdsvis høj indtjening sammenlignet med øvrige markafgrøder. Derudover er sukkerroerne rigtig gode at have i et sædskifte, fordi de er en fremragende forfrugt, og fordi de tillader en mere jævn udnyttelse af arbejdskraften hen over efteråret, fortæller planteavlschef i Dansk Landbrug Sydhavsøerne, Claus Nørgaard.

Han forklarer, at de landmænd, der opnår høje udbytter i sukkerroerne, tjener næsten det dobbelte i dækningsbidrag pr. hektar i forhold til en hektar korn. Og selvom deres maskinomkostninger samtidig er dobbelt så store, så er Claus Nørgaard ikke i tvivl om, at sukkerroerne er en stor del af forklaringen på, at landbrugsregnskaberne på Sydhavsøerne generelt er solide i forhold til mange øvrige egne i Danmark.

Stor betydning
Tal fra en anonymiseret bedrift i området viser tydeligt sukkerroernes økonomiske betydning. Ifølge tallene bidrager bedriftens 28 hektar med sukkerroer med 480.000 kroner til bruttoudbyttet. På de i alt 152 hektar er der et ordinært resultat før finansiering på 871.000 kroner (inklusiv EU-støtte).

Resultatet er ikke ualmindeligt på Sydhavsøerne og siger noget om, hvorfor krisen er gået meget nådigt hen over landbruget på egnen, og hvorfor erhvervet ikke har oplevet en tvangsauktion siden begyndelsen af 90’erne.  

I det daglige manifesterer landmændenes økonomiske resultater sig i jordpriser fra 175.000 og op mod 250.000 kroner pr. hektar, mens forpagtningspriserne ligger på 6.000-7.500 kroner pr. hektar, og op til 8.000-9.000 kroner for den absolut bedste jord med tilhørende sukkerroekvote, forklarer direktør i Dansk Landbrug Sydhavsøerne, Gert Klitgaard.

- Før finanskrisen lå jordpriserne på op mod 325.000 kroner og forpagtningspriserne på 9.000 kroner pr. hektar, siger han.

Smørhul
Årsagen til de pæne tal er ikke kun sukkerroerne. Det milde klima på især Vestlolland og den gode jord spiller en helt afgørende rolle, supplerer Claus Nørgaard.

Konsekvenserne er til at tage og føle på: Meget få bedrifter på Sydhavsøerne vurderes lige nu til at være i så alvorlige økonomiske problemer, at de kan risikere at blive sat til salg af kreditgiverne. Ifølge Gert Klitgaard er der tale om en håndfuld landmænd, fortrinsvis svineproducenter.

De gode forhold betyder også, at kreditgiverne ser mere mildt på landbruget på Sydhavsøerne, forklarer Gert Klitgaard. Alt i alt sparer landmændene i gennemsnit 2-3 procentpoint på renten i forhold til deres kolleger i resten af landet ifølge direktøren.

Hans bedste gæt på sukkerroernes betydning for jordprisen er, at belåningsgrænsen ville være 50.000-60.000 kroner lavere, det vil sige cirka 175.000 kroner i gennemsnit, hvis ikke sukkerroerne var der. I øjeblikket købes der landbrug med gennemsnitlige hektarpriser på 225.000-235.000 kroner pr. hektar, dog kan det svinge meget afhængig af lokale forhold.

Der er dog store forskelle øerne imellem, forklarer Gert Klitgaard.

Nervøs for afgift
Gert Klitgaard lægger ikke skjul på, at han på landmændenes vegne er nervøs for, om den femdobling af NOx-afgifterne, som regeringen planlægger at påføre erhvervslivet, på længere sigt vil være medvirkende til, at Nordic Sugar trækker sig ud af Danmark.

- Det vil være alvorligt, for sukkerroerne giver en øget indtjening i landbruget på mindst 200 millioner kroner på de cirka 40.000 hektar, som dyrkes i øjeblikket. Samtidig betyder sukkerroerne meget for antallet af beskæftigede i regionen. Hvis Nordic Sugar lukker sine to fabrikker i Nakskov og Nykøbing Falster, vil området miste 4.000 arbejdspladser, der ikke kommer igen, vurderer direktøren.

Fordele
Gert Klitgaard tror og håber dog på, at sukkerroerne har en fremtid i området.

- Ud fra logistikmæssige og driftsmæssige betragtninger er der så store fordele ved den nuværende sukkerroeproduktion på de to fabrikker i Danmark, at det ville være ærgerligt, hvis for høje afgifter tvinger produktionen ud af landet til fordel for en udenlandsk produktion, der ikke er nær så miljøvenlig, siger Gert Klitgaard.

Hvis Nordic Sugar alligevel skulle trække sig ud af Danmark, er direktøren ikke i tvivl om, at landmændene i området nok skal klare sig.

- På grund af det milde klima og den gode jord bliver der dyrket meget græs- og specialfrø her i området. Denne produktion ville uden tvivl blive øget i en situation uden sukkerroer, hvis ellers frøpriserne er til det, siger Gert Klitgaard.

- Men det er klart, at de producenter, som klarer sig økonomisk dårligt, vil blive skubbet længere ud mod kanten, hvis sukkerroerne forsvinder, siger han.

Troels Frandsen, planteavler og bestyrelsesmedlem i Danske Sukkerroedyrkere, »Vantoregård« ved Nysted, er en af de sukkerroeavlere, der frygter for konsekvenserne af den femdobling af NOx-afgifterne, som regeringen lægger op til at pålægge erhvervslivet.

- En femdobling af NOx-afgifterne vil øge usikkerheden for den fremtidige sukkerroeproduktion, og sammen med de øvrige usikkerheder omkring kvælstofnormer, restriktioner, pesticidafgifter og andre faktorer kan det påvirke kreditgivernes lyst til at låne tilstrækkeligt med penge ud til vores erhverv. Det er en trussel, som vi skal tage seriøst, mener Troels Frandsen, der peger på, at sukkerroerne giver en stabil indtjening år efter år.

Han har 127 hektar med sukkerroer ud af et areal på i alt 427 hektar, som han desuden dyrker med 192 hektar hvede, 98 hektar maltbyg plus græs og brak.

Omsætningen fra sukkerroerne udgør cirka en tredjedel af Troels Frandsens samlede omsætning i marken og cirka en ottendedel totalt set af bedriften. Den lollandske planteavler er også slagtesvineproducent med 15.000 leverede slagtesvin årligt. Derudover har han 1.600 tons halm på kontrakt til lokale varmeværker.