Hvis man på www.krak.dk søger på adressen Lundegårdsvej 63, Årslev, er resultatet en side med overskriften »Aarslev Maskinstation Carlo Hansen«.

- Jeg ved ikke, hvorfor der stadig står sådan, for det er nu syv år siden, vi stoppede, siger Carlo Hansen, der snart fylder 83 år. Carlo og hans jævnaldrende kone, Ruth, flyttede i 2004 fra deres landejendom til en lejlighed i et nyt boligområde på Lundegårdsvej i Årslev.

Og selv om begge for længst er »over konfirmationsalderen«, er de stadig aktive - bortset fra at Carlo ikke længere ser så godt. Og de kan fortælle levende om oplevelser og minder fra et langt og virksomt liv.

Øretæver i luften
- Jeg blev født ude på Ejby Mark, fortæller Carlo Hansen. Over for vores hus var der en allé op til Rosengården. Der fik jeg dagligt en ridetur på den hest, der trak vandvognen, når fodermesteren kørte rundt og vandede køerne.

- Jeg gik i de lokale skoler, indtil Korsløkkeskolen blev bygget. Det var en stor skole med 40 lærere, men ikke alle var lige gode. For eksempel havde vi en klasselærer, som engang i en time smak 32 øretæver. Vi var 28 piger og drenge i klassen, så da han nåede rundt, begyndte han forfra. I dag var han nok blevet straffet. Men selv om jeg ikke kunne lide ham, fik jeg en bog i flidspræmie, da jeg gik ud af skolen i 1942.

Strabadser og sabotage
- Efter skolen fik jeg plads hos nogle gartnere, hvor jeg kørte blomster og grøntsager ud til GASA med en trehjulet varecykel. Det var tit strengt, og for eksempel op til Mors Dag måtte jeg ud til GASA to gange på en eftermiddag.

- Samtidig havde jeg 30 kaniner, som jeg passede hver dag. Om efteråret tjente jeg lidt ved at samle kastanjer ude på Stærmosegård. Dem kørte jeg til Odense Havn, hvor jeg solgte dem for seks øre pr. kg til Elias B. Muus.

- Da jeg var konfirmeret, kom jeg ud at tjene hos Søren Møller på Killerupgård. En dag, jeg havde været i Odense med et læs æbler på en gummivogn, blev jeg før Eksportslagteriet stoppet af mænd fra modstandsbevægelsen, som havde gjort klar til at sprænge slagteriets konserveslager i luften. Min far arbejdede på slagteriet, men jeg fik at vide, at alle var sendt hjem. Da eksplosionen lød, blev hesten bange og løb, og jeg fik først hold på den lige før, vi nåede havnen.

Maskinstation og militær
I efteråret 1947 begyndte Carlo Hansen at tænke på at starte maskinstation. Søren Møller foreslog, at Carlo blev boende på Killerupgård og brugte hans telefon og de redskaber, der blev brug for. Tillige lånte han Carlo til køb af en ny og større traktor. Det blev en Zetor til 18.000 kroner.

- Jeg var en af de første på Fyn med maskinstation, fortæller Carlo. Jeg købte selv en stubharve og en plov, og jeg fik Sørens 4½ tons gummivogn bygget om og godkendt til traktoren.

- Jeg kørte med sukkerroer til kogeriet i Odense, foderroer til tørreriet i Killerup samt alt muligt andet. Imidlertid døde Søren Møller, og da jeg samtidig blev indkaldt som soldat, lykkedes det mig at få solgt maskinerne. Jeg var soldat i 12 måneder i Århus.

Fra mælk til mark
Ruth og Carlo blev gift 8. november 1952. De flyttede ind på et husmandssted på Gl. Byvej 64, Årslev, som Carlo samme år havde købt for 42.000 kroner. Der boede de i 52 år, indtil de i 2004 flyttede til deres nuværende bolig.

- Vi drev ejendommen som landbrug de første år med køer, grise og heste, fortæller Carlo. De første fem år kørte jeg desuden mælkevogn og solgte flaskemælk for Mejeriet Engholm i Sdr. Nærå.

- Efter en periode ved det gamle Årslev Maskinsnedkeri, der var lavet om til plastikindustri, fik jeg i 1964 mulighed for at købe halvdelen af maskinparken fra en lokal maskinstationsmand, der skulle flytte. Jeg fik en hel del arbejde og måtte købe flere maskiner, og vi drev maskinstationen indtil 2004, da vi var 76 år.

Mange oplevelser
- Maskinerne blev solgt, da vi stoppede. Mejetærskeren skulle til Fredericia, og jeg fik tilladelse af politiet til at køre den over Lillebæltsbroen.

- Mejetærskeren var en 14 fods Dronningborg, som jeg for det meste selv kørte med. Jeg havde mange kunder med små marker, så jeg var glad for, at jeg ikke skiftede mejetærskeren ud med en ny til et par millioner. Og vi kom fra gården uden en krone i maskingæld.

- Ind imellem har jeg arbejdet med træfældning. Jeg var en af de første på Fyn, der såede med en 12-rækkers specialsåmaskine. Og jeg ryddede sne for Odense Kommune i 40 år.

- Der har været mange oplevelser. For eksempel var vi omkring 1975 tre, der købte en mobil foderfabrik i Tyskland. Men det gik ikke så godt. Den kørte kun i to år. Måske var tiden ikke moden til den?

Telefon i barnevognen
- Alt dette kunne slet ikke have gået, hvis ikke Ruth havde været så aktiv i alle årene, understreger Carlo. Det første, vi byggede på ejendommen, var et nyt hønsehus. Og der passede Ruth hvert år 400 kyllinger og en stor hønseflok. Brugsens bil kom hver uge og hentede æggene. Der ud over passede Ruth grise og køer, mens jeg kun malkede og derefter gik på arbejde de første 10 år - og derefter passede maskinstationen.

- Jeg var også dagplejer i mange år, fortæller Ruth. Og jeg havde en telefon i fodenden af barnevognen, så maskinstationens kunder og andre altid kunne komme i forbindelse med mig. Og så har vi for resten ikke edb, - vi har altid kunnet klare os med en kuglepen!