Nu kører den automatiske karrusel

I et år har DeLaval prøvekørt deres automatiske malkekarrusel hos en mælkeproducent i det sydlige Sverige. I går blev DeLavals automatiske malkekarrusel-systemet for første gang vist frem i Sydsverige.

DeLavals automatiske malkekarrusel, AMR, blev i går fremvist på et svensk landbrug med en besætning på knap 500 malkekøer. 

Både Robert Jensen, der er systemmanager på AMR, og marketingchef Bjarne Ebbesen, DeLaval Danmark, ser stort potentiale i AMR til det danske marked.

- I Danmark ved man, hvad automatisk malkning handler om, og man har taget det til sig, siger de to Delaval-folk. Og der er derfor pæne forventninger til afsætningen på det danske marked.

- Systemet vil egne sig rigtig godt til en 500-700 køers besætning i Danmark. Og vi har da også talt med flere mælkeproducenter, der har vist stor interesse, pointerer DeLaval-folkene, det især påpeger, at den fleksibilitet, der er i systemet, vil tiltale mange.

- Systemet kan bygges op i moduler. Man kan nøjes med en enkel arm, eller man kan vælge flere. For eksempel kan man starte med de robotter, der tager sig af patteforberedelsen, eller man kan vælge den sidste robot, der giver pattespray, forklarer marketingchef Bjarne Ebbesen.

Læs meget mere i dagens udgave af Effektivt Landbrug

Læs også