Formand: Arla må forklare sig

Arla må være mere åben i sagen om andelshaveren Claus Sørensen, Sivigaard, Farsø, der har regnet sig frem til, at de danske mælkeproducenter får mindre udbetalt i efterbetaling end de svenske (se Effektivt Landbrug i går, red.).

Det mener Danske Mælkeproducenters nye formand, Kjartan Poulsen, Outrup.

- Nu må Arla vise deres nye åbenhed. Det er dem, der skal forklare, hvad det her handler om. Hvis Claus Sørensens beregninger er korrekte, så må vi kunne få at vide, hvor forskellen opstår, siger Kjartan Poulsen.

Centralt i sagen er den såkaldte »efterbetalingsberettigede værdi«, som står på Arla-leverandørernes mælkeafregning.

Ifølge Claus Sørensen har Arla oplyst over for ham, at den efterbetalingsberettigede værdi af den samlede mængde af dansk mælk var 229 øre pr. kilo mælk i 2010. Ganger man med Arla’s omregningssats på 8,6 pct. fås en efterbetaling plus indskudskapital plus kollektiv konsolidering til de danske andelshavere på 19,7 øre – 0,8 øre for lidt i forhold til de 20,5 øre, som gennemsnitsandelshaveren (inklusiv de svenske andelshavere) i Arla får.

Svar ønskes
Kjartan Poulsen fortæller, at repræsentantskabet i Arla for to år siden havde en lidenskabelig debat om, hvordan valutaforskellen mellem Danmark og Sverige skal håndteres, når de to landes mælkeproducenter afregnes.

- Vi må have en fornuftig forklaring fra Arla på, om der fortsat er en valutakurskorrektionsproblematik i koncernen, siger Kjartan Poulsen.

Mælkeproducentformanden er ikke tilfreds med Arlas forklaring i gårsdagens udgave af Effektivt Landbrug. Her fortalte chefen for Medlemsservice i Arla, Henrik Damholt Jørgensen, at de danske andelshavere ikke får mindre for mælken end de svenske.

- Når du omregner fra én valuta til en anden, så kan det variere lidt over tid. Men det er ikke sådan, at nogen får mere for mælken end andre, lød det fra Henrik Damholt Jørgensen.