Fortsat stor spredning i landbrugets resultater

Der er fortsat stor forskel på landmændenes økonomiske resultater på bundlinjen – og spredningen bliver større og større år for år. Ifølge direktør Nils Rasmussen, Patriotisk Selskab, handler det ikke mindst om evnen til at disponere på de rigtige tidspunkter.

- Landmanden kan øve sig et helt år på at spare 500 kroner ude i marken og så sætte dem til på en halv time inde ved skrivebordet, når han handler sit korn. Det samme gælder køb af råvarer, renteafdækning og køb af forsikringer, påpeger Nils Rasmussen.

2009 blev et økonomisk katastrofeår for landbruget. Ikke mindst for planteavlen. Men nu ser det lysere ud.

- 2010 bliver bedre end 2009, og 2011 tegner endnu bedre, fordi salgspriserne på vores produkter bliver bedre – ikke mindst på de animalske produkter, siger Nils Rasmussen, der beskriver fremgangen i 2010 som »fire måneders dyrt foder og 12 måneders god høst«.

Hård tid for svineproducenterne
Aktuelt er de danske svineproducenter inde i en hård periode, hvor de fleste må konstatere røde tal i regnskabet.

- Lige nu kan man ikke købe foder og tjene penge på at producere grise. Hvis man skal købe foder til dagspris, er det umuligt at tjene penge på svineproduktion med dagens notering, konstaterer Nils Rasmussen.

- Til gengæld, tilføjer han, er det, når prisen er dårlig og på vej op, at man skal sørge for at have stalden fyldt op, så man får del i værdistigningen. Når kødet stiger med en krone, så stiger alle grisene inde i stalden med mellem 50 og 100 kroner, og det er noget, der kan ses på dækningsbidraget.

Selv om de fleste svineproducenter i øjeblikket sætter penge til, når de går på arbejde i stalden, så er der stadig en mindretalsgruppe, som formår at skabe en positiv indtjening på bundlinjen.

- Der er stadig svineproducenter, som tjener penge under de nuværende forhold. Det kan de, hvis de har været så heldige eller dygtige at lave nogle lange foderkontrakter på et tidspunkt, hvor foderet var til at betale. Men det handler naturligvis om både lave omkostninger og høj effektivitet, siger Nils Rasmussen.

To balancepunkter
Mælkeproducenterne er ligesom svineproducenterne ramt af høje foderpriser, men ikke så hårdt.

- Mange mælkeproducenter producerer deres foder selv, så de fakturerer bare mellem marken og stalden. Men også i mælkeproduktionen er der stor spredning i resultaterne. De bedste kan producere et kilo mælk 30 til 40 øre billigere end gennemsnittet – og det er der penge i, understreger Nils Rasmussen, som forventer, at mælkepriserne vil toppe sidst på året.

Ifølge direktøren arbejdes der med to balancepunkter i økonomien.

- Det ene er konsolideringspunktet, og det andet er likviditetspunktet. Hvis man holder investeringerne i ro – det kan man ikke gøre i al evighed – så kan man godt i en periode holde likviditeten flydende, selv om man slider på produktionsanlægget, siger Nils Rasmussen.

Flere munde skal mættes
Tager man fremtidsbrillerne på, ser udsigterne for dansk landbrug ifølge direktøren ganske gode ud. På verdensplan regner man således med, at der bliver tre milliarder flere munde, som skal mættes.

- Fødevarebehovet er stigende, og vi skal også producere energi, så der er mange, som gerne vil bruge landbrugets produkter. Vores håb må være, at forbruget vokser en lille smule hurtigere end produktionen, så vores produkter bliver ved med at koste penge, siger Nils Rasmussen, som også håber på, at de danske produkters sporbarhed kan blive en indtægtsgivende niche for dansk landbrug.

- De danske svineproducenter er vant til benhård konkurrence på verdensmarkedet, men den høje sporbarhed og evnen til at producere en ensartet høj kvalitet, som kunderne kan have tillid til, skulle gerne blive en større fordel i fremtiden. Når der er et DK-stempel på grisen, skal det være en garanti for, at produktet er i orden, og det tror jeg også, man i stigende grad vil lægge vægt på i udlandet, siger Nils Rasmussen.

Han peger samtidig på et andet vigtigt fremtidsparameter.

- Når vi kigger frem mod 2050, bliver vores vandforsyningssikkerhed en af Danmarks styrker. Der er flere områder i verden, som ikke kan skaffe vand i de nødvendige mængder. Vi er velforsynede med vand, og det tyder alt på, at vi bliver ved med at være. Vi kan bare se ud af vinduet. Det kan gøre os til et produktionsmæssigt smørhul, når det gælder fødevarer, siger direktøren hos Patriotisk Selskab.