Cheføkonom Hans Fink, LRØ, advarer mod helt ukritisk at bruge tal fra Fødevareøkonomisk Instituts (FØIs) nye publikation »Landbrugets økonomi 2010« til at give et billede af landbrugets indtjening.

Ifølge rapporten blev svineproducenternes indtjening i 2010 på 220.000 kr. pr. bedrift og for mælkeproducenternes vedkommende 470.000 kr. pr. bedrift. Men reelt er det økonomiske resultat et rundt nul for begge driftsgrene, viser opgørelser af de første regnskaber fra Alliancen, som består af LRØ, LandboNord og LandboSyd.

- Det skaber forvirring og vækker undring, at tallene ikke harmonerer. Og det sender nogle uheldige signaler, for det er naturligvis ikke underordnet for den enkelte landmand, hvor man befinder sig i forhold til gennemsnittet, når man mødes med sit pengeinstitut, siger cheføkonom Hans Fink, LRØ, og tilføjer:

- Tallene fra Alliancen er et billede af virkeligheden. De fortæller, hvordan det faktisk gik i 2010. Tallene fra Fødevareøkonomisk Institut er udtryk for en mere teoretisk tilgang, hvor resultatopgørelsen ikke ligner den i årsrapporten.

Sammenligning
Hans Fink understreger, at økonomerne på Fødevareøkonomisk Institut må gøre tallene op, som de vil.

- Problemet er, at tallene bliver citeret rigtigt meget i pressen. Dertil kommer, at bankerne her først på sæsonen ikke har ret meget andet at benchmarke på, fordi der ikke er så mange regnskaber klar endnu, siger Hans Fink til Effektivt Landbrug.

Cheføkonomen understreger dog også, at han er overbevist om, at bankerne er deres opgave voksen og lytter mere til landbrugets konsulenter end Fødevareøkonomisk Institut.

Han afviser, at han er bekymret på et for tyndt grundlag.

- Idéen var at gøre opmærksom på problematikken, inden skaden er sket. Vi har kunder, som undrer sig over, at indtjeningsniveauet er så højt i tallene fra Fødevareøkonomisk Institut, og som spørger til, hvordan det kan være, siger han.

Forklaringer
Ifølge Hans Fink skyldes forskellene i Fødevareøkonomisk Instituts og Alliancens opgørelse over landmændenes indtjeningsniveau, at instituttet medregner inflationens udhuling af restgælden som en indtægt, der påvirker landmændenes resultat positivt. Det sker ud fra den tanke, at gælden over tid bliver mindre værd.

Instituttet kalder denne indtægt for inflationsbetingede debitorgevinster, og den udgør 386.000 kr. på kvægbedrifterne og 467.000 kr. på svinebedrifterne.

Hans Fink påpeger endvidere, at der ikke indgår konjunkturændringer i Fødevareøkonomisk Instituts beregninger, hvilket også skaber en forskel.