Landbruget skal have nyt image

Fremmødet var stort til debatmødet hos Gefion ved Sorø, da Landbrug & Fødevarer skulle redegøre for den omdømmekampagne, der netop nu buldrer løs i tv-reklamer, aviser og på udendørs reklamer.

Pressechef i L&F, Martin Skovmand, lægger ikke skjul på, at de næste tre år byder på en stor, men spændende udfordring. En arbejdsopgave hvor landbruget får det svært fra begyndelsen, forklarede han under foredraget.

- I medierne er der desværre en grundlæggende tendens til, at journalisterne deler debatten op i »the good guys« og »the bad guys«. Alt bliver stillet firkantet op. Og Landbruget ligger i den forbindelse ofte i kategorien »the bad guys«, fortæller Martin Skovmand.

- Vi kan ikke annoncere os ud af vores nuværende omdømme, og vi kan ikke reklamere os ud af det. Vores presseafdeling kan ikke gøre det, og heller ikke vores kommunikationsafdeling. Det er kun i Harry Potter, at man sådan kan ændre tingene med et trylleslag. I stedet gælder kampagnen om det lange, seje træk. Det er en løbende proces, og forløbet vil vare de næste tre år, understreger pressechefen

Myter og fordomme
L&F vil med kampagnen blandt andet udvikle et beredskab, der kan støtte landbruget, når kritiske medier og journalister langer ud efter erhvervet. Mistroisk og kritisk presse skal mødes med den gode historie. Når reklamer og annoncer er sat i gang, kommer andet lag, forklarer Martin Skovmand.

- Axelborg bidrager til debatten. De fortæller om alt det arbejde landmænd og driftsledere udfører i det daglige, det udfordrende og det spændende arbejde. Men der eksisterer mange myter og fordomme omkring landbruget, og de forsvinder desværre ikke fra den ene dag til den anden.

Han fortæller, at smarte reklamemænd ikke alene kan garantere et andet image.

- For denne kampagne afhænger også af jer. Vi skal sammen skabe en ny bevidsthed hos den enkelte forbruger. Vi skal imødegå kritik og de spørgsmål, som kommer. Det arbejde gør vi bedst, hvis kommunikationsfolkene og reklamemændene på Axelborg har en bunke gode historier om jeres arbejde og jeres bedrifter, som ikke findes i folks bevidsthed. Den enkelte borger skal opleve, at vi flytter os. Vi ved hvilken vej vi skal gå, fordi vi sidder med en konkret fortælling fra jeres spændende virkelighed, fortæller Martin Skovmand.

Den gode historie findes
- Vi skal fortælle, hvor gode I er til jeres arbejde og få det kommunikeret ud gennem tv, annoncer og store plakater. Det er den ene del. Den anden del hedder: Handling bag ord. Hvilket betyder, at vi flytter os, fordi vi er et dynamisk erhverv. Vi vil dyrevelfærd, vi vil miljø, vi vil forbedringer, og det kan vi sagtens. Der bliver lagt meget arbejde i denne kampagne. Så ambitionsniveauet er højt, selvom vi står over for en kæmpe udfordring. Vi skal ikke tegne et glansbillede af en virkelighed, som I ikke kan genkende, men vi skal fortælle den gode historie, siger Martin Skovmand.

Vigtigt med debat
Formand for ØØL (Østlige Øers Landboforening red.) Poul Fritzner kan ikke på nuværende tidspunkt forudsige, hvor effektiv kampagnen vil være.

- Jeg tror, det er utrolig svært på nuværende tidspunkt at vurdere, om denne kampagne vil ramme lige ind i hjertet på danskerne, eller om den rammer forbi, siger han.

Alt andet lige tror Poul Fritzner dog, at det er vigtig at få gang i debatten nu, fordi der nu bliver færre landmænd. Og færre landmænd med rødder i bybefolkningen.

- Vi skal fortælle den gode historie, inden vi kommer for langt fra hinanden. Derfor må landbruget komme frem med positive forklaringer og starte en debat. Vi skal tale om, hvordan vi skal brødføde kommende generationer. Og vi skal få taget hul på GMO-debatten, hvilket vi heller ikke tør, hverken i Europa eller Danmark, fortæller Poul Fritzner, der fortsætter:

- Landbruget har haft et dårligt image, og denne kampagne er en ny vej at gå. Der er brodne kar i branchen, men det er der inden for alle erhverv. Sådan vil det altid være. Det er dog vigtigt at understrege, at landbruget selvfølgelig vil have ordentlig dyrevelfærd. Det er klart. Og miljøet er lige så vigtigt for landmanden som for alle andre, forklarer Poul Fritzner.