KVÆGAVL: Mælkeproducent Morten Hansen bruger genomisk selektion for hurtigere at nå sit mål om at få en avlsbesætning og for at forbedre produktionen.
Ti RDM kalve på række. Alle med den samme mor. De ti kalve er resultatet af en inseminering af en førstekalvs Brolin-datter med tyrene Facet og Tosikko og en efterfølgende skylning af koen.
Hele nitten æg kom der ud af det kunstgreb, og 17 æg var gode nok til at blive lagt i rugemødre hen over en periode.
Det endelige resultat er ti stærke og livskraftige kalve. Tre tyrekalve og syv kviekalve.
- Det er sjældent, der er så høj en succesrate, siger kvægavlskonsulent Bjarke Kudahl fra Viking Genetics.
Han er ude hos kalvenes ejer, Morten Hansen, Vrå, for at tage en blodprøve til en genomisk test.
Det har han allerede gjort ved to af tyrekalvene, og dem har kvægavlsforeningen købt.
- Normalt vælger man kun én tyr, hver gang man har testet seks, siger han.
- Derfor har jeg også store forventninger til kviekalvene, siger Morten Hansen, der må vente en måneds tid endnu på at få udløst spændingen.
Det bedste fra to racer
Han driver en kvægejendom med 220 malkekøer, 150 hektar jord og seks ansatte. Besætningen består af 40 procent Dansk Holstein, 40 procent RDM og 20 procent krydsninger. Der er renavl på de sortbrogede og de røde.
- Det er de røde køer, vi brænder mest for, understreger Morten Hansen, der også er næstformand for RDM foreningen og i Viking Genetics.
Selvom han brænder for de røde køer, så nyder han også godt af de sortbrogede og ikke mindst krydsningerne. Sundheden og frugtbarheden bidrager de røde køer med. Besætningen har et celletal på 150.000, en drægtighedsprocent på mellem 45 og 50 og 80 tomdage i gennemsnit. De sortbrogede bidrager med ydelsen, der ligger på 12.500 kilo energikorrigeret mælk ved tre daglige malkninger.
Krydsningerne har det hele.
- De har samme mælkemængde som DH og den samme sundhed og reproduktion som RDM. De har også stærkere ben, og det er Holstein-koens svaghed, siger Morten Hansen, der på den måde har kombineret det bedste fra de to racer.
Produktionen er det vigtigste
For Morten Hansen gælder det om at nå et højt NTM, der er RDMs nordiske avlsmål for de røde køer.
NTM, Nordic Total Merit, er et samlet udtryk for koens egenskaber indenfor ydelse, sundhed, reproduktion, eksteriør med videre, og det er tidligere kendt som S-indekset.
Hans mål er også, at hans besætning på ejendommen Højgård ved Vrå i Vendsyssel bliver en avlsbesætning. Men det vigtigste er, at produktionen er så god som mulig.
- Avlen er basis for en god og sund produktion, og jeg vil ikke bare avle for at avle, siger han.
Derfor skal avlsarbejdet, insemineringer, skylninger, genomiske tests med videre, kunne løbe rundt økonomisk. Det kan det hos Morten Højgård, for han sælger af og til avlsdyr til kvægavlsforeningen.
Hans far Povl Hansen har i sin tid solgt tre brugstyre til kvægavlsforeningen.
- Det vil jeg selvfølgelig gerne slå, smiler Morten Hansen, der har overtaget gården efter sin far.
Speeder avlsarbejdet op
Midlet til at nå de mål, han har sat sig, er blandt andet genomisk selektion, hvor han sikrer sig, at det kun er de bedste kvier, der skylles. Ved genomisk selektion tester man det enkelte dyrs DNA og kan derudfra se, hvilke egenskaber kvien har og får.
- Selvom kvien har et højt indeks, så er det ikke sikkert, at det stemmer overens med det, dens DNA viser. Der er 50 procents sikkerhed ved genomisk test. Den gamle metode, indekstallene baseret på forældrenes indeks, har kun 20 procents sikkerhed, siger Morten Hansen.
Han stoler på den genomiske test og udvælger avlsdyrene ud fra det. Også selvom det betyder, at en grim kvie, som han udtrykker det, skal skylles.
- Jeg er ikke fanatisk med eksteriør. Jeg tolererer synlige fejl, for det er ikke dyrskuedyr, men produktionsdyr vi avler, siger han, der også selv udstiller på dyrskuer.
Skulle der blive færre udstillingskøer i besætningen, vil han ikke ærgre sig over det.
- Jeg vil derimod glæde mig over lave celletal og høj frugtbarhed, siger han.
Et lille skridt for koen – et stort skridt for racen
Han har nu brugt genomisk selektion i et par år. Og den genomiske test holder, er hans erfaring.
- Det speeder avlen op. Nu skal vi ikke længere vente på, at koen har fået sin første kalv og er blevet eksteriørbedømt. Vi udvælger avlsdyrene, når de er 3-6 måneder gamle, siger han.
På den måde undgår han også skuffelser over, at afkom efter de bedste køer og tyre falder uheldigt ud, men han sparer også skylninger på de dårligste dyr og dermed i sidste ende dårlige ungtyre og kviekalve.
- Det er en revolution, at vi nu kan aflæse generne i stedet for at se på koens ydre og dens resultater, siger han.
På den måde kan de såkaldte produktionssygdomme, for eksempel yverbetændelse, tilbageholdt efterbyrd og børbetændelse, hurtigt løses gennem målrettet avlsarbejde.
- Det næste bliver klovsundheden, siger Morten Hansen, der lige nu glæder sig over sine ti kalve.
Han kan se, de har gode ben og en god knoglebygning. Mere kan han ikke se. Det er der aldrig nogen, der har kunnet, mener han.
- I gamle dage syntes man, at man kunne se, at det var en god kalv. Men det kunne man ikke. Man kan ikke se, om en kalv har gode egenskaber for ydelse, sundhed og kælvningsevne, understreger han.
Men det kan man måle med en genomisk test.