Europæerne står med halvtomme kornlagre efter dette høstår. Det har tidligere resulteret i et højprismarked, påpeger analytiker.
Det kan godt ske, at de globale lagre af hvede er pænt store. Men EU-lagrene vil være små ved høstårets slutning, og det kan skabe et højprismarked.
Sådan lyder vurderingen fra Effektivt Landbrugs markedsanalytiker, Palle Jakobsen, indehaver af markedsanalysefirmaet agrocom.dk.
Palle Jakobsen kommer ikke med nogle konkrete forudsigelser på hvedeprisen, men han hæfter sig ved, at der ifølge den såkaldte WASDE-rapport vil ligge 13,4 millioner ton hvede på lager i EU efter dette høstår. Og så konstaterer han, at lagrene har været nede på samme niveau fire gange i løbet af de sidste ti år. Hver gang har det resulteret i stigende pristrend.
Andet korn
Ifølge Palle Jakobsen er der udsigt til, at lagrene med andet korn, primært majs, vil falde med 20 millioner ton i dette høstår sammenlignet med sidste høstår. Det svarer til 1,8 måneders forbrug.
- I de sidste 30 år har vi kun set lagre med andet korn, der kunne række til mindre end 2 måneders forbrug tre gange, og det var i højprisårene 2003/2004, 2006/2007 og 2007/2008, skriver Palle Jakobsen i dagens markedskommentar.
Han skriver videre, at de globale hvedelagre ganske vist er på 174 millioner tons, men næsten halvdelen, 78 millioner ton, ligger på statslagre i Kina og Indien. De to lande har ikke eksporteret hvede af betydning de sidste fem år, og der er heller ikke udsigt til det af betydning, vurderer Palle Jakobsen.
Global sammenhæng
I Finanshuset Demetra tror chefanalytiker Svend Jørgen Jensen ikke på stigende priser.
- Historisk set har der været en stærk korrelation mellem prisudviklingen på korn og lagrene i USA. Jeg synes, man skal spørge sig selv, hvad sandsynligheden er for, at det skulle blive anderledes denne gang, siger Svend Jørgen Jensen, og tilføjer:
- Hvis vi antager, at der er denne sammenhæng mellem priserne og lagrene i USA, så kan det nærmest være ligegyldigt, hvad der sker i resten af verden – dog med det forbehold, at for eksempel dollaren og vejrlig kan påvirke prisen.
Svend Jørgen Jensen anbefaler derfor fortsat planteavlerne at sælge, mens svineproducenter skal købe på kort sigt.