Fritzner truer med retssag mod staten i efteråret

Østlige Øers Landboforeninger gør nu klar til at hive det helt tunge skyts frem for at forhindre regeringen i at gennemføre Grøn Vækst-aftalen i dens nuværende form.

Flere punkter i den ny gødskningslov, der blev vedtaget i Folketinget i december sidste år, er nemlig efter foreningens og dens formand Povl Fritzners en klar overtrædelse af ejendomsretten og direkte i strid med grundloven og den europæiske menneskerettighedskonvention.

Man er derfor parat til at gå rettens vej, hvis tingene ikke bliver lavet om. Ifølge Povl Fritzner bliver ejendomsretten eksempelvis krænket, når landmænd tvinges til at ændre sædskifte med en særdeles forringet økonomi til følge. 

- Muligheden for at stævne staten og bagefter gå til EU's menneskerettighedsdomstol er helt oplagt, siger Povl Fritzner.

- Det er selvfølgelig ikke noget, som vi ønsker, at et landbrug skal stævne en borgerlig regering, men personligt mener jeg og bestyrelsen i Østlige Øer, at det er bedre, at vi nu er ærlige, og siger, hvad vores holdning er til det her, sig han videre.

Har baglandet med
Ifølge Povl Fritzner er det ikke bare tomme trusler, og han forsikrer, at der findes de økonomiske midler bagved på de Østlige Øer til at køre en retssag mod staten. En retssag han vurderer, kan koste mellem en og syv mio. kroner. Retssagen kan eksempelvis køres ved, man støtter en landmand, der bliver hårdt økonomisk ramt af de nye love, og som ligger sag an.

- Man kan sagtens finde en landmand, der er vant til at have vinterafgrøder, men som nu lige pludselig skal op at have 37 procent efterafgrøder, som man ligger op til i det nye oplæg, siger han.

Ifølge Povl Fritzner er det noget, der er en klar overtrædelse af en ens ejendomsret.

- Man kan roligt sige, at råderetten over ens egen jord bliver betydeligt stækket. Vi ved godt, at der ifølge EU's vandrammedirektiv er nogle minimumskrav, der skal opfyldes, men den danske regering går i det her tilfælde langt langt over. De forringer i den grad dansk landbrugs konkurrenceevne uden vi reelt får et noget bedre miljø. Det er der jo nemlig heller ingen garanti for, at vi får, lyder det.

Mangler dokumentation
Povl Fritzner fortæller, at han stadig mangler at se ordentlig dokumentation for lovens virkninger på miljøet, og der findes bedre og billigere tiltag, man kan ty til for at nå målsætningen i EU's vandrammedirektiv end den kommende gødskningslov.

- Når det kommer til kvælstof, så er det jo ikke noget, som man bare lige kan gå ud at sige, at nu har vi opfanget så og så mange kilo. Det er en lang tidshorisont. Og når man kigger på de sidste 20 år, så har vi jo allerede halveret vores udledning, siger Povl Fritzner.

Han fortæller det, selvom han godt ved, at der ikke siden 2006 eksisterer noget datagrundlag for mange vandløb for udledningen af kvælstof.

- Men jeg kan fortælle, at for Susåens vandløb her i vores område, der er udledningen i de sidste 10 år reduceret med 40 procent. Man kan derfor sige, at vi er noget utroligt langt. Med de nye love tiltag, der drypvis bliver implementeret går man dog for langt, og det er en klar krænkelse af den personlige frihed.

Fra efteråret
En eventuel retssag mod staten kan ifølge Povl Fritzner komme allerede fra efteråret.

- Hvis vi kommer hen til efteråret og der ikke er kommet nye muligheder i spil, så er der ingen tvivl om, at så kommer der en retssag, siger Povl Fritzner.

Afviser juridiske problemer
Fødevareminister Henrik Høegh har tidligere i sommers over for Børsen blankt afvist, at lovgivningen bag Grøn Vækst helt generelt er på kant med ejendomsretten samt EU-rettens proportionalitetsprincip eller er udtryk for ekspropriation. Alle lovforslag er, som altid således blevet vurderet af Justitsministeriet, inden de blev fremsat i Folketinget.

- Vi mener, at lovgivningen er helt i orden. Vi er helt trygge ved, at Grøn Vækst ikke strider imod juridiske principper. Jeg kan dog ikke helt udelukke, at en enkelt landmand kan blive hårdere ramt, men det er i sidste ende kun noget, en domstol kan afgøre, sagde Henrik Høegh 15. juli til Børsen.

Afvisningen kom på baggrund af foreningen Bæredygtigt Landbrug, som med et stort advokatkontor i ryggen også peger på en række juridiske problemer i Grøn Vækst-lovpakken, og pønser på en lignende retssag som Østlige Øers Landboforeninger angående lovligheden af Grøn Vækst.