ÅBEN STALD: I en ny stald ved Flyvesandet på Nordfyn ligger køerne i sand, hvilket skal give bedre dyrevelfærd. Lørdag den 17. juli er alle velkomne til at bese stalden.
Da Kim Skou Rasmussen (27) for fire år siden købte Engholmgaard på adressen Flyvesandsvej 21, Otterup, var der 50 ha jord og 100 køer i en stald med dybstrøelse.
På lørdag, den 17. juli kl. 10-15, er der »åbent hus« i en ny stald, der er opført i forlængelse af den hidtidige stald, og som betyder, at der alt i alt bliver plads til 300 malkekøer, mens kalve og kvier er på »hotel«.
Kim Skou Rasmussens far passer kalvene på sin gård fire km væk, og ungkreaturerne står i en lejet stald - altså en form for »multi-site«. Kims kæreste, Lise, arbejder som frisør 20 timer om ugen og hjælper i bedriften resten af tiden.
Samtidig med udvidelsen af besætningen er markdriften i de forløbne år udvidet til at omfatte 250 ha, hvoraf 185 ha er forpagtet.
Sand i sengene
Den nye stald er - i hvert fald set med fynske øjne - ret utraditionel, idet sengebåsene ikke, som det ellers er almindeligt, er forsynet med gummibelægning eller madrasser. I stedet skal køerne ligge i et tykt lag meget fint sand, som holdes på plads i lejerne af nogle specielle reduceringsmåtter.
Disse måtter, der er 10-15 cm høje og udformet i en cellestruktur, er boltet fast i gulvet, og erfaringer blandt andet fra jyske stalde viser, at de formår at holde på sandet, så behovet for tilførsel af nyt sand bliver reduceret - deraf navnet.
Sandet, som leveres fra Esbjerg, er meget fint, nærmest ligesom mel. Det betyder mindre slid på køerne, ligesom bakterier har svært ved at leve i det fine sand. Det møg, der måtte komme i sandet, er nemt at fjerne med en skraber, og en gang om ugen tilføres mere sand.
Dyrevelfærd
- Sandet er så fint, at det er ca. tre måneder om at bundfælde, og det eneste, det kræver, er en lidt kraftigere gyllepumpe, fortæller Kim Skou Rasmussen.
- Erfaringer viser, at køerne får en merydelse ved at ligge i sandet. Sandet reducerer slid på køerne, og det giver bedre dyrevelfærd, mindre yverbetændelse og lavere celletal.
- Vi har udlagt 200 tons sand til at starte med. Der ud over skal vi regne med at bruge tre-fire tons om ugen. Det er billigere at strø med sand end med halm, og etableringen at sengebåsene med sand er 3-400.000 kroner billigere end med madrasser.
- Vi har med andre ord et billigt staldprojekt - men har ikke sparet på dyrevelfærden, fastslår Kim Skou Rasmussen.
Krisen kom på tværs
Forløbet frem til den nye stald har ikke været uden problemer. Da gården blev købt for fire år siden, var der en miljøgodkendelse til 250 dyreenheder (DE). Planen var at gå op til 400 DE, og den fik for to år siden grønt lys fra realkreditten, - som imidlertid tog bevillingen tilbage igen, da finanskrisen startede.
- Vi fik miljøgodkendelsen igennem for et års tid siden, fortæller Kim. På det tidspunkt var alt katastrofalt, og verden så lidt hård ud for en ung landmand. Vi blev enige om, at jeg skulle tænke kreativt med hensyn til pengene, og det viste sig, at finansieringen primært skulle ligge hos banken.
- Vi holdt mange møder for at se, hvad der var billigst. Det var vigtigt at lave et billigt byggeri - og samtidig få så mange dyreenheder som muligt. Vi fandt en god løsning.
Billig stald
- Min far har en ejendom fire km herfra. Der har vi bygget en 900 m² kviestald. Vi ønskede en samlet løsning, men vi kører to særskilte regnskaber.
- Den nye stald, jeg har bygget, er på 1400 m² med plads til 170 jerseykøer. Der er også bygget en ny foderlade på 300 m² plus en goldko stald på 400 m² med dybstrøelse. Der bliver plads til 300 køer i alt, fordelt med 130 i den gamle dybstrøelsesstald og 170 i den nye sengestald.
- Byggeriet er kun kommet i gang på grund af, at vi har lavet en meget billig stald. Byggeudgiften er ca. 10.000 kr. pr. ko. Men selv om det er billigt, har vi ikke sparet på dyrevelfærden. Den samlede pris har kunnet holdes på et par millioner. Der ud over kommer så fodringsanlægget.
Malker tre gange
Fodringen foregår automatisk med en Mullerup Mix Feeder. Der er fast gulv med dræn i midten og en linestyret Mullerup skraber.
- Køerne malkes i en SAC 2 x 12 sildebens malkestald, og vi malker tre gange i døgnet. Vi har normalt en medarbejder fra Ukraine og en fra Danmark. De to klarer malkningerne om morgen og midt på dagen, mens jeg tager mig af aftenmalkningen.
- Vi får meget ud af at malke tre gange, både højere ydelse og lavere celletal. Og hvis vi vil overleve, må vi give den en skalle, understreger Kim Skou Rasmussen.
Høj ydelse
- Malkestalden og en fodersilo på 2.500 m² blev etableret for to år siden, da vi satsede på 400 køer, så begge dele har rigelig kapacitet.
- Vi har bibeholdt dybstrøelsen i den gamle stald. Der går alle de ældre køer. I den gamle stald var der spalter ved foderbordet. Det område bruger vi til opsamling ved malkestalden. Dybstrøelsen renses ud hver sjette uge. Det er også med til at øge dyrevelfærden.
Kim Skou Rasmussens besætning havde for to-tre år siden Fyns højeste gennemsnitsydelse pr. ko. Det seneste år lå ydelsen på 9500 kg EKM. Målet er 10.300 kg EKM, når den nye stald er kørt ind.