Landmand vil kæmpe imod vådområder ved Horsebækken

- De kan købe det hele, eller holde grabberne væk.

Jens Nielsen, Brønstrupgård ved Skamby, er en af de lodsejere, som skal lægge jord til det store vådområde, som Nordfyns Kommune har planer om at etablere ved Horsebækken, der løber ud i Odense Fjord. Det er den nordfynske landmand langt fra tilfreds med, så det vil han kæmpe imod.

- Næsten al jorden omkring Horsebækken – eller over 90 procent – bliver i dag dyrket uden nogen problemer med vand. Derfor virker det helt vanvittigt, at kommunen nu vil oversvømme store dele af området, siger Jens Nielsen, der sammen med sine to sønner ejer 200 hektar omkring Horsebækken.

- Kommunen må kunne finde andre arealer, hvor det vil være mere naturligt at etablere vådområder, og hvor naturen samtidigt også kan få bedre vilkår, siger den nordfynske landmand, som peger på, at Odense Kommune i forbindelse med etableringen af vådområder har taget udgangspunkt i arealer, som ikke dyrkes med landbrugsafgrøder.

- Det er jo en langt mere fornuftig tilgang til tingene, mener Jens Nielsen.

Vanskeligt at skaffe erstatningsjord
Hvis kommunens planer realiseres, skal omkring 20 hektar af familien Nielsens jord lægges ud til vådområde og sættes under vand.

- Jeg er bange for, at det ikke bliver ved de 20 hektar, fordi der vil være arealer ovenfor de 20 hektar, som efter etableringen af vådområdet, ikke længere vil kunne afvande ordentligt, uden at vi skal hen og dræne jorden om og opsætte pumpestationer, siger Jens Nielsen.

- Og hvem skal betale for det, spørger landmanden, der også frygter, at det vil blive vanskeligt at skaffe erstatningsjord for de 20 hektar, som han mister, hvis planerne realiseres.

- I øjeblikket har vi 260 køer, men vi har tilladelse til at bygge en stald til 330 køer, og så vil vi have for lidt jord, hvis de tager de 20 hektar. Det betyder, at jeg skal have erstatningsjord, men hvor kan jeg få noget, der ligger lige så godt, som det jeg har? De landmænd, jeg kender her i området, vil ikke af med noget af deres jord, påpeger Jens Nielsen, som også frygter, at der kan opstå problemer med udkørsel af gylle.

- Vi har besværligheder nok med at få lov til at køre gyllen ud i forvejen, fortæller han. Det bliver sikkert endnu værre, hvis vi skal igennem Otterup eller ud mod Odense, hvis vi kun kan få erstatningsjord i de områder.

Tradition for sammenhold
Det er på baggrund af de nævnte årsager, at Jens Nielsen siger: De kan købe det hele, eller holde grabberne væk.

- Hvis jeg ikke kan få den erstatningsjord, jeg vil have – og det tror jeg ikke, jeg kan – så siger jeg nej til projektet. Og hvis jeg forstår det rigtigt, så bliver projektet derefter ikke til noget, siger landmanden.

Han vurderer, at 90 procent af lodsejerne med jord ned til Horsebækken har samme mening, og de har tradition for at kunne stå sammen. I 1977 fik lodsejerne med en dommerkendelse sænket vandstanden i Horsebækken, så den omliggende jord ikke længere står under vand i perioder af året.

- Lodsejerne er endnu ikke samlet i denne her sag, men det bliver vi. Sidste gang tog jeg initiativet, og det vil jeg også gøre denne gang, siger Jens Nielsen.

Det handler ikke kun om jorden
Den nordfynske landmand vil ikke sætte tal på det beløb, han skal have for at overveje at medvirke til, at kommunens planer for Horsebækken kan blive en realitet.

- Det handler jo ikke kun om jorden. Det er hele min husdyrproduktion. Så jeg skal både have en pris for jorden og en erstatning. Det er derfor, jeg siger, at de kan købe det hele, gården, jorden, køerne – ja hele molevitten. Det mener jeg alvorligt, men det skal selvfølgelig være til den rigtige pris, understreger Jens Nielsen.

- Og vådområderne er kun én ting, tilføjer han. De vil også åbne alle de rørledninger, der er lagt i tidernes morgen. De ligger på kryds og tværs i markerne og vil ødelægge det hele, hvis de bliver gravet op. Det er jo også et fuldstændig vanvittigt projekt, mener den nordfynske landmand.

Kommunernes Landsforening og Regeringen har indgået aftale om, at kommunerne får ansvar for at genskabe 10.000 hektar vådområder frem til 2015. Vådområderne skal nedbringe tilførslen af kvælstof til de indre danske farvande, så vandmiljøet forbedres.

Lodsejerne har to muligheder for at få erstatning. De kan enten vælge tilskud i 20 år eller vælge at sælge deres jord i vådområdet. I begge tilfælde kan ejerne købe erstatningsjord, eventuelt gennem en større jordfordeling.