På grund af udvintring kræver mellem 50 -100 procent af andet og tredjeårs græsmarker eftersåning eller omlægning i den nordlige halvdel af Jylland.
Udvintrede græsmarker er et stort problem i den nordlige halvdel af Jylland.
- I Vesthimmerland er det kun halvdelen af græsmarkerne, der kommer som normalt, og det er alle efterårsudlagte og alle førsteårsmarker. Og så er der de ældre marker. Min fornemmelse er, at en fjerdedel af græsarealet kræver isåning af frø for at redde dem et år mere, og så er der en anden fjerdedel, der skal pløjes og lægges om, siger Torben Frandsen, som er planteavlskonsulent i AgriNord i Aars.
- Det er helt tydeligt, at jo ældre markerne er, jo mere disponerede har de været for sneskimmel og dermed udvintring. Det skyldes nok en kvælstofeffekt. Der er mere kvælstof i de gamle græsmarker, og de er dermed mere udsatte for sneskimmel, forklarer han.
Især rajsvingel
Maskinstationsejer Henrik Pedersen i Aars skønner også, at græsmarker, der er lagt ud i efteråret, klarede vinteren, mens op til 50 procent af planterne i andet års marker kan være gået ud, og mange tredje års marker er udvintret fuldstændig.
- Udvintring ses især i blandinger med rajsvingel. Der er det helt galt. Rajsvingel kan slet ikke klare at ligge under sne, påpeger han.
Arne Gejl fra Stroco-Agro vurderer ligeledes, at det især er græsmarker med rajsvingel, der ikke har klaret vinteren.
- Marker, der er lagt ud i renbestand i efteråret klarer sig rimeligt, men jo ældre markerne er og jo større andel rajsvingel, jo værre er det, fastslår han.
Arne Gejl skønner, at det kan være op mod 70 procent af de ældre græsmarker, der er udvintret i området fra Hammel og mod nord, hvor der har ligget meget sne.
Efterårsudlagt græs
- På nogle ejendomme i det nordjyske er det 100 procent af græsmarkerne, der skal lægges om, oplyser Birte Baggesen, som er planteavlskonsulent med speciale i grovfoder hos i LandboNord i Brønderslev.
Vinteren har været perfekt for sneskimmel, der fremmes af høje temperaturer og iltfattige forhold.
- Sneen kom før, der kom nattefrost, og jorden har stort set ikke været frosset. Sneskimmelen har haft optimale betingelser. Det er derfor, det går så galt, fortæller hun.
Der er en tendens til, at marker, der er nyudlagt i efteråret, er knap så hårdt medtagne, men hun ser også efterårsudlagte marker, der er ødelagt.
Især rajsvingel?
Birte Baggesen mener ikke, at det specielt er rajsvingel, der udvintrer.
- Det er alt græs, der udvintrer. På nogle af markerne er der intet græs at se. Hvad sneskimmel angår, er den ene art er ikke bedre end den anden. Der kan vi ikke skelne, vurderer hun.
Men der er faktisk forskellige iagttagelser med hensyn til hvilke arter, der udvintrer.
- Om sneskimmel skyldes benyttelsen eller arten, kan jeg ikke med sikkerhed afgøre, men i afgræsningsmarker, hvor der er noget vraggræs, burde der være anledning til sneskimmel, og det er nærmest det modsatte billede, vi ser, siger planteavlskonsulent Torben Frandsen, AgriNord.
- Det er nemlig i slætmarkerne, hvor vi har rajsvingel i blandingerne, at vi ser de største udvintringsproblemer. Det tyder på, at det snarere er en artsforskel end benyttelse, der er årsagen, pointerer han.
Artsforskelle
Torben Frandsen mener, at jo mere græs, der har været på marken i efteråret, jo mere disponeret for sneskimmel skulle de være. Men de største udvintringsskader har han observeret i marker, der er klippet ned til den rigtige højde før vinteren.
- Det er underligt, men det er et tydeligt og generelt billede i Vesthimmerland, og det tyder også på, at udvintringen mere skyldes en artsforskel end det er en forskel i benyttelsen, mener han.
Vækstpunktet på rajsvingel er cirka to centimeter højere end på rajgræsser, og Torben Frandsen gætter på, at det måske gør arten mere udsat under specielle forhold.
- Selv om vi har haft en snevinter – og ikke en frostvinter – tror jeg, at det hævede vækstpunkt på en eller anden måde kan have noget at sige, og måske har gjort rajsvingel mere udsat, siger han.