Foråret kommer

ÅBENT HUS: Jysk Maskincenter fejrer, at foråret kommer. – Det kommer også for landbruget, siger salgsdirektør Henrik Christensen, der slår dørene op til Åbent Hus både i Viborg og Kolind med masser af nyheder og gode tilbud.

Vinteren har lagt sig med sne og is over markerne ude på landet, men på flere måder er landbruget lige nu ramt af den kolde tid.

Der er ikke overskud til meget andet end overlevelse, og der er ikke plads til nyinvesteringer.

Alligevel vil Jysk Maskincenter byde indenfor i afdelingerne i både Viborg og Kolind. Fredag den 19. februar er der åbent i Viborg, og fredag den 26. åbnes dørene i Kolind. Begge dage fra klokken 10 til 22.

- Selvom vi godt er klar over, at kunderne er forbeholdne, så skal de vide, at vi er en samarbejdspartner i fremtiden. Landmændene skal inspireres til, hvad der er af muligheder, når foråret kommer. Og det kommer også til landbruget, siger salgsdirektør Henrik Christensen.

Masser af nyheder
Der er mange nyheder at lade sig inspirere af i butikkerne. Og en ting er sikkert. Når foråret kommer, så begynder græsset at gro, og til det formål har maskincentret fået et helt parti nye Massey Ferguson havetraktorer hjem.

Til de lidt større opgaver er der de nye Massey Ferguson 8600-traktorer samt bæltetraktoren Challenger. Desuden er der kæmpe nyheder fra Giant, der har videreudviklet og forbedret deres program af minilæssere.

For Viborg-kunderne er også de grønne Fendt-traktorer nyheder. De er kommet til, efter Viborg-afdelingen fusionerede med de to østjyske forretninger i Kolind og Randers.

- Der er sket meget siden sammenlægningen, siger Henrik Christensen, der glæder sig til igen at holde Åbent Hus efter en pause på to et halvt år i Viborg.

Stort sprøjteprogram
Når foråret kommer, så kommer ukrudtet også, og der skal sprøjtes i marken. Jysk Maskincenter er servicepartner for Hardi, og ved Åbent Hus præsenterer de en nyhed fra franske Kuhn.

Kuhn-sprøjterne er med alu-bom som standardudstyr og fås fra 18 til 48 meter i bredden. Alle de solgte sprøjter er udstyret med censor, der styrer højden over afgrøden eller jorden, alt afhængigt af, hvad landmanden ønsker. Og sprøjterne er populære.

- Vi har solgt tre nye trailersprøjter i januar måned, fortæller Henrik Christensen.

En af årsagerne til det er, at der pr. 1. april kommer nye og skærpede krav til sprøjterne. Derfor skal mange skifte deres sprøjter ud, og hvis man har en trailersprøjte, kan det dårligt svare sig at bygge den om, vurderer Henrik Christensen.

Det er derimod en mulighed, hvis man har en liftsprøjte, og Jysk Maskincenter har da også solgt ikke mindre en 50 opgraderingssæt i løbet af de sidste fire måneder.

Der er repræsentanter til stede, der hver især er eksperter på deres felt, fra Massey Ferguson, Challenger, Giant, Kuhn, Hitachi, Alto, Nordisk Dæk Import, Hardi og Kongskilde.

De står alle parate til at besvare spørgsmål og fortælle om produkterne.

Pas på grejet
Også medarbejderne på værkstedet står klar med rådgivning omkring vedligehold af maskinparken, og de er klar til at fortælle mere om deres nye tilbud.

Kunder kan gratis få et besøg og en vurdering af maskinparken i forhold til, hvilke maskiner der kræver service, og hvor det er bedst at prioritere vedligeholdelsespengene henne.

- Det er vigtigt, at grejet kan køre til foråret, når nu det måske skal køre en sæson mere end planlagt, siger Henrik Christensen.

Det er også vigtigt, at vedligeholde og servicere læsse- og løftegrej og PTO-aksler.

- Jo mere slidt det bliver, jo mere skal man undgå, at det bliver farligt, understreger Henrik Christensen.

Jysk Maskincenter har uddannet personale, der er certificeret til at godkende og reparere læsse- og løftemaskinerne.

- Arbejdstilsynet har ekstra fokus på landbruget, og der er ingen, der undgår at få et besøg, fortæller Henrik Christensen.

Velkommen
I butikken vil der også være mange gode tilbud. Det gælder for eksempel billig olie og el-håndværktøj. Desuden er der slagtilbud på brugte traktorer.

- Prisbaskere, kalder Henrik Christensen dem.

Han og kollegaerne glæder sig til at byde indenfor, og de serverer selvfølgelig også både mad og drikke.

Læs også