Bankerne er begyndt at skrue bissen på overfor landbruget

Den finansielle sektor har indtil for nylig bakket næsten alle landmænd op økonomisk i forbindelse med den finansielle krise, men nu er bankerne begyndt at sige nej til at supplere alle landmænd med likviditet.

- Vi er der henne nu, hvor dialogen bliver mere og mere skarp. Interesserne er ikke længere ensrettede. Der begynder at være forskellige holdninger og meninger til tingene, fortæller udviklingschef Kristian Hedeager Nielsen, Centrovice.

Det er ikke længere muligt at holde likviditeten sammen på alle bedrifter, og det stigende antal ejendomme, som bliver sat til salg, viser, at der er ved at blive sat gang i en proces, som vil strukturudvikle en række landmænd ud af erhvervet.

- Vi må konstatere, at nogle landmænd ikke længere kan få tingene til at hænge sammen økonomisk, og den finansielle sektor tror ikke længere på markant bedre priser på landbrugets produkter på den korte og den lidt længere bane, siger Kristian Hedeager Nielsen, som oplyser, at det fortsat kun er en mindre procentdel af foreningens medlemmer, som befinder sig i en situation, hvor banken ikke længere vil stille den nødvendige likviditet til rådighed.

Nødvendigt med selverkendelse
Landbruget befinder sig ifølge udviklingschefen i en helt ny situation i forhold til tidligere, hvor den finansielle sektor igennem en årrække villigt har stillet likviditet til rådighed for landmændene med baggrund i de stigende jord- og ejendomspriser.

- I dag er situationen en helt anden, og uanset på hvilket niveau man driver landbrug, og uanset hvilket resultat man skaber, så er man nødt til at forholde sig til, hvad man gør med sin virksomhed fremadrettet, siger Kristian Hedeager Nielsen. Han tilføjer, at for den enkelte landmand handler det om at være benhård og realistisk i forhold til situationen på bedriften.

- For nogle handler det om en spændende og dynamisk proces omkring udvikling eller afvikling af bedriften – hvis det er det, man vil. For andre handler det om en dialog med de samarbejdspartnere, som også har en holdning til, om de pågældende landmænd skal udvikle eller afvikle deres virksomhed. Nogen har med andre ord frihed til at bestemme, hvad vej de vil under de givne omstændigheder. Andre må erkende, at der er medaktører, som de må tage en nødvendig dialog med om fremtiden.

Tre trin til fremtiden
Når landmændene henvender sig til Centrovice for at få hjælp til at afdække fremtidsmulighederne på den enkelte bedrift, er der tre vigtige trin i rådgivningen, fortæller Kristian Hedeager Nielsen: Det starter med selverkendelsen, det næste er planen og efterfølgende udførelsen.

- Det er vigtigt at starte med selverkendelsen. Hvad er den pågældende landmands udgangspunkt og situation? Når det er kortlagt og belyst, hæver vi blikket og snakker med ham om lysten, viljen og evnen til at komme videre fra det udgangspunkt, der nu en gang er, fortæller udviklingschefen, som tilføjer, at der altid har kørt en strukturudvikling i landbruget.

- Der er ingen tvivl om, at der er nogen, som skal vækste sig ud af den situation, de står i, mens andre bliver nødt til at afvikle. Men det bliver ikke nødvendigvis dem, vi havde forventet, der afvikler. Dem, der har en stor egenkapital og ikke er tvunget til at sælge, de udskyder måske det salg, de ellers havde besluttet sig for, fordi de regner med, at der kommer bedre priser på landbrugsejendomme igen.

- De landmænd, som har haft en ekspansiv vækst gennem de seneste år, bliver hårdt ramt af de aktuelle prisrelationer, og det bliver måske dem, der bliver ramt af strukturudviklingen i denne omgang, siger Kristian Hedeager Nielsen.

De unge får nye muligheder
Selv om landbruget aktuelt står i en meget alvorlig situation, understreger Kristian Hedeager Nielsen, at der fortsat er muligheder indenfor landbruget – ikke mindst for de unge.

- Igennem en årrække har det været ufattelig svært at være nyetableret landmand, men det lysner nu. De unge står med nogle muligheder i form af statsgarantier, som giver dem mulighed for at skaffe finansiering, som andre har vanskeligt ved. Derfor er det for alvor blevet muligt for de unge at komme i gang på nogle rigtig gode bedrifter, siger Kristian Hedeager Nielsen.

- For dem, der skal ud af erhvervet, tilføjer udviklingschefen, handler det om at skabe klarhed omkring situationen så hurtigt som muligt, så vi sammen med landmændene og deres samarbejdspartnere kan skabe det bedst mulige udgangspunkt for dem fra den dag, hvor de ikke længere kan skrive landmand på deres visitkort.

Meget afhænger af afregningspriserne
Hvor mange landmænd, der skal ud af erhvervet på grund af den aktuelle krise, kommer i høj grad til at afhænge af udviklingen i afregningspriserne, påpeger Kristian Hedeager Nielsen.

- En svinenotering på otte kroner, er der ikke mange bedrifter, der kan klare. Det samme gælder en mælkepris på 2,10 kroner. Så hvis afregningspriserne holder sig på det nuværende niveau, så vil det hele fryse til.

- Får vi derimod en svinenotering, der matcher prognosen for 2010, det vil sige en gennemsnitspris på 9,19 kroner, så vil det betyde, at mange landmænd kan begynde at nedbringe deres gæld. Det samme gælder for mælkeproducenterne, hvis mælken får 25 eller 50 øre mere.

- Afregningspriserne får meget stor indflydelse på det forløb, vi kommer til at se de næste seks, 12 og 18 måneder, fastslår Kristian Hedeager Nielsen.