Klimaændringer medfører nye forhold i store dele af verdens hvededyrkningsområder. Derfor udvikler forskere nu nye hvedesorter, der kan klare ændringerne.
Klimaændringerne mærkes allerede, og derfor er jagten på hvedesorter, der er gode til at klare tørke og varme, gået ind.
Indenfor de seneste ti år har nogle områder i Europa oplevet en kombination af ekstrem tørke og ekstrem varme om sommeren. Det har blandt andet ført til markante fald i udbyttet af landbrugsafgrøder, hvilket med al ønskelig tydelighed demonstrerer, hvor nødvendigt det er at udvikle afgrøder, der kan klare varme, vandmangel og meget varierende vejrforhold uden at bukke under.
Forskere fra ved Aarhus Universitet går nu sammen med kollegaer fra Københavns Universitet i et projekt, der sigter på at udvikle nye vinterhvedesorter, der kan klare varme- og tørkestress.
Det oplyser Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet i en artikel på hjemmesiden.
Planters tilpasningsevne
Et mål med arbejdet er også at fremme en bedre anvendelse af avancerede fysiologiske og bioteknologiske målemetoder, der på et tidligt stadium i hvedeplantens liv kan udpege, om sorten er velegnet til at arbejde videre med. Disse undersøgelser foregår den sidste uge i februar 2010.
- På den måde kan vi udbytte styrken i de bioteknologiske metoder for både økologisk og konventionel produktion uden direkte brug af GMO, forklarer lederen af projektet seniorforsker Bernd Wollenweber fra Institut for Genetik og Bioteknologi ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.
Hvede udgør cirka 30 procent af verdens kornproduktion er således en meget vigtig afgrøde. Både varme og tørke kan påvirke udbyttet på flere forskellige vækststadier.
Ved at undersøge de processer, der er afgørende for regulering af plantens evne til at tilpasse sig tørke- og varmestress, kan forskerne identificere de mekanismer, der er væsentlige for, at hvedeplanten at opretholde et højt og stabilt produktionsniveau under variable klimaforhold. Ifølge artiklen vil forskerne blandt andet se på hvedeplantens evne til effektivt vandforbrug samt hvordan planten anvender lys og kulstof i fotosyntesen.
Komplekst samspil
Et af de første skridt i projektet er at finde hvedeplanter, der er gode til at klare høje temperaturer. Forskerne bruger vintermånederne til at screene en lang række hvedesorter i laboratoriet. De mest egnede sorter vil blive dyrket i marken til sommer for at undersøge deres kvalitet. De bedste sorter vil herefter blive krydset med hinanden og forsøget vil blive gentaget, men denne gang for at finde de varmetolerante planter, der også er gode til at klare tørke.
Der er et komplekst samspil mellem klimaets variationer, planternes reaktioner, effekterne på kvalitet og udbytte samt udvikling og anvendelse af diverse metoder. Derfor deltager både plantefysiologer, genetikere og modelforskere fra flere forskellige institutter på Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet og fra KU-Life i arbejdet, hvilket gør projektet til et usædvanligt meget tværfagligt foretagende.
Tværfagligt arbejde
- I sidste ende kan vi få flere resultater af det tværfaglige arbejde: Nye måleteknikker til hurtigt at udpege de bedste planter, viden om, hvilke gener er vigtige i praksis, og, med de matematiske modeller, vurdering af effekten på produktion og miljø, påpeger Carl-Otto Ottosen fra Institut for Havebrugsproduktion på Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.
Udover at få en bedre forståelse af effekten af flere stressfaktorer på hvedens vækst, udbytte og kvalitet samt den genetiske baggrund for tørke- og varmetolerance, forventer forskerne at udvikle metoder til at screene for tørke- og varmetolerance og at udvikle modeller til at måle, hvor effektive disse egenskaber er under forskellige scenarier af klimaforandringer.