Helminthosporium-svampen er årsag til store problemer i majsdyrkningen i Holland og Belgien, hvor den koster op til halvdelen af udbyttet.
Majsbladplet, der forårsages af Helminthosporium-svampen, som angriber bladene, er årsag til store problemer i majsdyrkningen i Holland og Belgien. Infektion af Helminthosporium koster både udbytte og forringer foderkvaliteten.
Det siger Johan De Dobbelaere, som er salgs- og marketingschef i Syngenta Seeds i Holland.
- Majsbladplet er en meget aggressiv sygdom, som vi skal tage i betragtning og regne med fremover, forklarer han.
- Vi har også set majsbladplet i majsmarker i det sydlige Danmark, og danske landmænd bør være opmærksomme på det, understreger Johan De Dobbelaere.
Smittetidspunktet er afgørende
Ifølge kollegaen, Kurt Goethals som er produktchef for Syngenta Seeds i Nordvesteuropa og arbejder i Belgien, kan skaderne være omfattende og koste op til 50 procent udbyttetab.
- Det er smittetidspunktet, der er afgørende for effekten på udbyttet. Ved tidlig smitte – før eller under blomstring – i modtagelige hybridsorter kan det godt koste halvdelen af udbyttet. Udbyttetab på 5-10 procent er udbredte. Men hvis smitten først sker seks uger efter blomstring, og hvis bladene stadig er grønne på dette tidspunkt, er der minimale eller ingen udbyttetab, siger han i telefonen fra Belgien.
Problemet er lige udbredt i majshelsæd og kernemajs.
Majsbladplet gør samtidig afgrøden mere modtagelig for Fusarium, så planterne knækker ned med kraftigt forringede mulighederne for at høste den.
Tydelig i 2007
- De første meget tydelige infektioner i Holland var i 2007, og i de sidste to år har majsbladplet bredt sig til hele Holland, siger Kurt Goethals, som vurderer, at der er risiko for, at vi vil se den oftere i hele Nordvesteuropa i de kommende år.
Bladsygdommen, der skyldes Helminthosporium, er en af de mest skadelige i majs rundt omkring i verden og ses i både Europa, USA, Mexico, Kina og Afrika. Ifølge produktchefen er der i nogle af disse lande udbyttetab på mere end 50 procent.
- Infektionen starter fra jorden, og når vejret er fugtigt og varmt med 20-25 grader, kan svampen udvikle sig hurtigt og producere nye sporer, som spreder sig ved hjælp af vinden til nye planter, fortæller han.
Symptomerne viser sig typisk lige før blomstring og forekommer mest på bladene over kolben.
Forebyggelse er mulig
- Ti timer med våde blade er nok til, at svampen begynder at udvikle sig, og under forhold med høj infektion kan pletterne vokse med en centimeter i diameter på 24 timer, forklarer Kurt Goethals.
Tørt vejr kan stoppe sygdommen, men høj jordfugtighed kan genstarte sygdomsudviklingen.
- Forhold, der fremmer angreb, er ensidig majsdyrkning, et vådt forår og mangel på kvælstof, siger han og tilføjer, at der stadig er mange usikkerheder omkring forebyggende dyrkningsteknik.
Han kan dog med sikkerhed sige, at et godt sædskifte, god jordstruktur og god kvælstofforsyning, forbygger sygdomsangreb. Grundig nedpløjning af planterester før såning bidrager også.
Holland vurderer tolerance
- Men der er forskel på majssorternes modtagelighed, og tolerante sorter er sandsynligvis det vigtigste værktøj, understreger Kurt Goethals.
På den hollandske sortsliste fremgår modtageligheden for Helminthosporium, og i Storbritannien findes også begrænsede data om sorternes modtagelighed.
- For at komme på den officielle sortsliste i Holland skal der være en vurdering af tolerancen overfor Helminthosporium-svampen, siger den hollandske marketingschef, Johan De Dobbelaere.
I Holland anbefales sorter, der har en tolerance på mindst syv.
- Syngenta Seeds har gennem årene udvalgt modstandsdygtige sorter i angrebne områder, og på den hollandske sortsliste har majssorterne NK Bull og NK Jasmic, der begge egner sig til helsæd, en Helminthosporium-tolerence på 7,5, påpeger Kurt Goethals.
I hollandske forsøg i 2009 ligger kernemajssorterne NK Falkone og NK Ravello også på 7,5.
Sukker og stivelse ændret
Produktchefen mener, at virkningen af angreb af majsbladplet bedst kan sammenlignes med tørkeskade.
Angreb ser kun ud til at påvirke ensileringsprocessen minimalt, og i de fleste tilfælde er det gået normalt.
Der er en lidt mindre ernæringsmæssig værdi, men effekten på foderkvaliteten er ikke så stor som på udbyttet. Sygdommen kan resultere i ændret sammensætning af næringsstoffer, blandt andet er forholdet mellem stivelse og sukker ændret.
- Vi har stadig for lidt viden om foderværdi. Heldigvis fører sygdommen ikke til dannelse af skadelige toksiner, men desværre medfører den en større risiko for infektion med andre svampe som Fusarium og Aspergillus, der begge er i stand til at danne toksiner, oplyser han.