På vej ud i lyset

Energipil har indtil nu været en nicheafgrøde, men i fremtiden skal den til at være en mere seriøs afgrøde, hvilket blandt andet skyldes Grøn Vækst.

Der er i en længere årrække blevet syslet lidt med energipil rundt omkring i Danmark, men nu skal pilen til at frem i lyset, hvilket blandt andet hænger sammen med nogle af de krav, der stilles i Grøn Vækst.

- Hidtil har pil været dyrket som en nicheafgrøde, som man har været tilfreds med lige at få til at løbe rundt. Men i dag er der en større erfaring med afgrøden, og dem der planter pil er mere seriøse og har bedre styr på det, og det viser sig også i afkastet, fortæller Henrik Fredsgaard Larsen, planteavlskonsulent hos Agrovi i Hillerød.

- Man skal være meget seriøs, når man planter sin pil. Dermed mener jeg, at man skal lave et godt såbed. Lige så godt som til en kornmark. Dernæst skal man lave en effektiv ukrudtsbekæmpelse, for i starten er det jo kun en enkelt pind der står i rækken, så den skal man give de bedste vækstbetingelser, siger Henrik Fredsgaard Larsen yderligere.

Der er i 2009 lavet en række screeninger på plantebeskyttelsesmidler, så man nu også har erfaringer på det område.

Maskiner
Når man planter pil, skal der bruges en særlig maskine, og derfor kan man med fordel leje en maskinstation til plantningen. Herefter kræves ingen særlige maskiner til den daglige pasning, men når pilen skal høstes, skal man igen have fat i maskinstationen.

- Man kan få almindelig hektarstøtte til energipil, men man kan kun høste hver tredje eller fjerde år, afhængig af pilens beskaffenhed, fortæller Henrik Fredsgaard Larsen, der oplyser, at det koster cirka 10.000 kroner i etableringsomkostninger pr. hektar at plante pil, som er en cirka 20-årig afgrøde.

- Men hvis man viser banken et ordentligt budget, og har en velgennemtænkt plan, så er de altså ikke afvisende overfor det. Og så er der jo også det, at energipilen efter fire år bliver en overskudsforretning, hvis man har etableret den godt nok, siger han.

Den ideelle størrelse på en mark med energipil er cirka ti hektar, og man skal mindst tilplante fem hektar, hvis det skal kunne betale sig.

- Man kan med fordel køre husdyrgødning, halmaske, have-parkaffald og andre biologisk nedbrydelige restprodukter ud i pilen, som har en kvælstofnorm på 120 kilo N.

Pilemøde
Torsdag den 10. december holder Agrovi energipil-møde i samarbejde med Ny Vraa energipil i Hillerød. Formålet med mødet er at udbrede kendskabet til dyrkning af pil, og at give deltagerne mulighed for at komme med i en pile-ERFAgruppe.

- Vi vil gerne fortælle landmændene, at når først pilen er godt etableret, så er det også en nemt passet afgrøde. Desuden er det en afgrøde, der kan tåle at stå undervand noget af året, men man skal selvfølgelig kunne færdes på jorden med maskiner, så man kan få høstet, fortæller Henrik Fredsgaard Larsen.

På Sjælland tager blandt andre Græsted, Frederikssund og Køge varmeværker imod flis, og der bliver ifølge Henrik Fredsgaard Larsen ingen problemer med at afsætte pilen til værkerne i fremtiden.

Læs også