SAMMENKOMST: Civagaard fejrer midt i en brydningstid de ti første år med søer. Men direktør Frank Johansen lægger ikke skjul på, at svineproduktionen står i en brydningstid.
- Vi har brugt otte år til at tjene penge – dem har vi sat til i de to sidste. Nu er vi tilbage ved udgangspunktet, siger Frank Kartz Johansen, der er direktør på den delvist DPL ejede svineproduktion Civagaard mellem Dronninglund og Hals i Vendsyssel.
Familien Bundgaard og Frank Johansen selv er de andre ejere.
At have DPL Invest A/S inde som medejere har haft mange fordele. De kom med kapital. De fik halvdelen af overskuddet, men nu tager de også halvdelen af underskuddet. DPL har så, efter Frank Johansens mening, i de ti år, der er gået, flyttet sig fra at være et investeringsselskab til også at være et produktionsselskab. Det har flyttet fokus noget.
Men Frank Johansen understreger, at selvom det nu er foderstoffen, hoved aktionærerne er nu Danish Agro og DLG, der ejer en del af produktionen, står man frit med hensyn til foderkøb.
- Samarbejdet med hele familien Bundgaard har været og er fortrinligt, understreger direktøren.
Fastlåst produktion
På Civagaard er der 2000 søer i en UK-produktion. Det har der været siden 2003. Smågrisene afhændes til familien Bundgaard til beregnet notering.
- Det er jo et langsigtet samarbejde, understreger Frank Johansen.
- Lige i øjeblikket kan det lade sig gøre at lave en fornuftig forretning, men vi må erkende, at vi er tilbage, hvor vi startede rent pengemæssigt. Egenkapitalen er intakt. Men vi har ikke fået noget for den. Det er vist det, man kalder tålmodig kapital, funderer Frank Johansen.
Situationen er en konsekvens af de sidste to års skæve bytteforhold.
Og det er frustrerende, at der ikke er tjent penge, erkender Frank Johansen. For mens de første otte år gav et rigtig pænt overskud, er det ædt op de sidste to år.
Og der er ikke tvivl om, at det er bundlinjen, der tæller på Civagaard. Ikke at man ikke ser på grise pr. årsso, produktiviteten i stalden, på dyrenes velfærd og på medarbejdernes trivsel og uddannelse samt en god tilværelse. Frank Johansen ser således tilbage på en rigtig god tilværelse.
- Og det er også noget værd, understreger han.
Det går bare ikke i det lange løb, hvis der ikke også tjenes penge.
Nye muligheder
- Hvis vi skal have 3000 til 4000 søer, er det jo ikke for at tjene det samme, siger Frank Johansen.
Der bruges andre redskaber nu end for ti år siden. Der skal nye redskaber til for at navigere nutidens svineproduktion, mener Frank Johansen og nævner futures, optioner og valuta.
Men kun som afdækning af risici og for at kende sine priser og omkostningsniveau i fremtiden. Det er ikke redskaber, der skal bruges til spekulation.
Hvad med fremtiden
Overvejelserne om fremtiden er mange. Produktionsapparatet er ikke fornyet. Det er ti år gammelt. Det afskrives nu over 15 år.
- Kan der genereres kapital til fornyelse, lyder et af spørgsmålene.
Man har i mange år været låst fast på de 500 dyreenheder. Nu synes det imidlertid som om, det begynder at lysne på det punkt og andre punkter. Der blæser mildere politiske vinde omkring udvidelsesmuligheder lige nu.
Så kommer spørgsmålene: Hvor er forretningsgrundlaget? Vil svineproduktion være et godt projekt, det er fornuftigt at investere i i fremtidens danske samfund?
Det spørgsmål tænker Frank Johansen meget over i denne tid.
Optimale forhold
- Hvis vi ikke her kan lave noget, der svinger, kan det ikke lade sig gøre. Vi ligger i et robust område. Vi har et godt set up, der umiddelbart kan udvikles og udvides på. Vi har know how og gode medarbejdere. Vi kan lave to sites i ét på en fornuftig måde med fælles foder og personalefaciliteter, uden at logistikken i den enkelte afdeling bliver alt for uoverskuelig, siger Frank Johansen.
- Bytteforholdet ser forholdsvis fornuftigt ud lige nu, selvom det er på bekostning af planteavlerne, må vi jo se det fra vores side, siger Frank Johansen og tilføjer, at der jo ikke er noget endnu til at fylde hullerne op med.
Og de fremtidige rammemuligheder ser ud til at lysne nu, selvom de ikke kendes fuldstændig endnu.
Nye muligheder?
Besætningen kan udvides, hvis de nye regler falder på plads. Der skal skabes harmoni, men det kan gøres ved hjælp af for eksempel biogasanlæg og aftaler.
Økonomisk har næringsstofferne fået et positivt fortegn. Tidligere betalte man næsten for at komme af med gyllen. I dag kan det lade sig gøre at få penge for den. Men man skal ikke selv drive biogasproduktion. Her vil man koncentrere sig om at passe farestald.
Og der skal sandsynligvis ikke længere investeres i jord, der også skal forrentes.
- Produktions-retten har simpelthen været for dyr hidtil, og vi har været låst fast med kravet til at eje jord, hvis vi ville udvide, mener Frank Johansen.
Og der kan sandsynligvis nu bygges i forbindelse med det etablerede byggeri.
- Det ville jo være tosset at plastre flere ejendomme til med anlæg. Så hellere holde det samlet her, siger Frank Johansen.
Udvikling eller afvikling
Medarbejdersituationen tegner også lysere. Civagaard har altid været et lærested for unge mennesker. Det vil man gerne blive ved med.
Men der skal tjenes penge til renovering og eventuel nybygning. Og det skal overvejes, om man skal investere flere penge i et svineprojekt. Om det er økonomisk forsvarligt.
- Hvis kapitalen ser et fornuftigt projekt, er den der, men det skal også vises som fornuftigt, siger Frank Johansen og spekulerer over, om et svineprojekt i Danmark er et godt projekt.
Men det kræver først og fremmest, at rammerne og dermed lovgivningen bliver til det. Og så er der situationen på Civagaard. Der er tyveårige afskrivninger, en tyveårig lejeaftale og inventar, der er ti år gammelt.
Så det grundlæggende spørgsmål er: Skal der udvikles eller afvikles i løbet af de næste ti år. Beslutningen skal tages snart, så kræfterne kan sættes ind de rigtige steder. De næste år bliver afgørende.
De sidste ti år har været spændende ti år. Ti år med børn og familieliv. Ti år med skiftende medarbejdere, mange faglige udfordringer og mange berøringsflader. Det er en produktion, der er bygget op fra bunden af. Alt i alt ti gode år. Spørgsmålet er: Hvad nu?
Og regnskabet ser nu fornuftigt ud på månedsbasis, mener Frank Johansen: Indkomsten fordeles på ugebasis: En uge til foder, en uge til løn, en uge til afskrivninger og en uge til øvrige omkostninger og overskud.