En omlægning af EU's landbrugsstøtte er netop nu i fuld gang.

For en fjerdedel af Danmarks cirka 60.000 støttemodtagere betyder det, at de risikerer at miste støtten. Fødevareministeriet overvejer nemlig i 2010 at sætte en arealgrænse, så man skal have minimum 5 hektar for at få støtte. Med det håber man på at kunne få sparet en hel del i sagsbehandling og administration. Mange af de mindre brug får nemlig landbrugsstøtte på under 2.000 kroner.

Men løsningen begejstrer absolut ikke de mindre deltids- og fritidslandmænd. For nogle vil det nemlig sige, at det ikke bare er få tusind kroner de skal vinke farvel til, men adskillige tusinde kroner. Det fortæller Ib W. Jensen, formand for Familielandbrugssektionen i Landbrug & Fødevarer.

- Der er jo nogle, der for eksempel har solgt mælkekvote og ændret deres bedrift. De har fået lagt alle deres støtterettigheder over på relativt få hektar. For dem kan det blive rigtig dyrt, siger Ib W. Jensen, der skønner, at det for nogle vil betyde, at de mister støtte for mellem 20.000-50.000 kroner hvert år.

Og for nogle kunne det endda sagtens i teorien betyde endnu mere, fortæller han.

- Folk har budgetteret og tilpasset deres bedrifter efter det her. Jeg synes ikke, at det er rimeligt, at man sådan trækker tæppet væk under dem, siger Ib W. Jensen.

Han så helst, at man i stedet for at kigge på arealstørrelse, når man skal udbetale støtte, kigger på beløbsstørrelse, som EU's regler også giver mulighed for. Vælger man alligevel arealstørrelse, som alt tyder på, bør den ifølge Ib W. Jensen ikke være større end én hektar. I dag er grænsen på 0,3 hektar for at få støtte. 

Mister 25.000 kroner
En af dem, der har solgt sin mælkekvote og ændret sin bedrift, og nu står til at miste støtte, er Ove Johansen, der har et husmandssted i Tommerup på Fyn på i alt 4,1 hektar, hvoraf de 2,3 hektar er udlagt med vedvarende græs.

Frem til udgangen af 2005 havde han en malkekvægsbesætning på cirka 20 årskøer og en mælkekvote på 120 tons. Da EU's støtte til mælkeproduktion og slagtekøer skulle afkobles, blev støtten i stedet lagt over på de 2,3 hektar med vedvarende græs.  Han har siden da modtaget 25.000 kroner årligt fra EU, og de penge har været afgørende for, at Ove Johansen har kunnet omlægge til hø-slæt, og at han i dag i det hele taget har kunne opretholde sin bedrift.

- De 25.000 kroner klarer den ene termin på vores bedrift. Jeg ved ikke, hvor mange landmænd, der kunne holde til at miste det i ét hug, siger Ove Johansen, der ved siden af sit lille landbrug arbejder i Assens Kommune som sagsbehandler af miljøgodkendelser.

Samme forpligtigelser
Det er dog især forskelsbehandlingen mellem de små og store landbrug, som Ove Johansen er stærkt utilfreds med. Landbrugspligten, der siger, man er forpligtet til at holde arealet, så det ikke gror til, starter nemlig allerede ved de to hektar.

- Det er ikke fair, at vi, der har de små jordbrug, ikke har samme rettigheder, som dem der er større end fem hektar. Loven siger jo, at vi har de samme forpligtigelser. Det skriger til himlen, lyder det fra Ove Hansen, der fortsætter:

- Det her handler om, at man vil slagte os små. Vi skal bare væk, siger Ove Hansen.

Mister han støtten, så vil landbrugsarealet på hans gård ikke mere være støtteberettiget og dermed også uden for rækkevidde i forhold til krav om krydsoverensstemmelse, og så vil han formodentlig pløje det helt ud til 2 meter-bræmmen og genopdyrke det med en kornafgrøde.

I alt er det 15.000 bedrifter, der risikerer at miste støtten. I 2008 var 10 procent af alle udbetalinger af landbrugsstøtte under 2.000 kroner.