Slip værdidebatten løs

- Dansk landbrug er verdens mest effektive og grundlæggende det mest rentable, men vi er ved at blive kvalt i omkostninger fra alle sider. Der er masser af penge i dansk landbrug, men landmændene får bare ikke nogen af dem. Et erhverv, som omkostningsmæssigt er klemt til smertegrænsen, er sårbart, hvis der ikke er politisk vilje til at holde hånden under erhvervet i finanskrisetider.

Sådan det i højtalerne over dyrskuepladsen, da formanden for Fynsk Landbrugs Eventforeningen, Niels Rasmussen, holdt sin åbningstale sidste fredag.

Dyrskueformanden ønskede ikke krisehjælpspakke, men mindede om, at der set i historisk perspektiv altid har været politisk vilje til at hjælpe landbruget gennem vanskelige perioder.

I dag er det ifølge, Niels Rasmussen, en særpræget form for politisk forståelse, der udvises over for landbruget. En regning på 1,5 milliarder kroner til finansieringen af regeringens Grøn Vækst, et forslag om at pålægge hver gris, der transporteres mere end fire timer en afgift på 100 kroner for at fastholde slagteriarbejdspladser i Danmark var nogle af de punkter, han fremhævede, inden han åbnede Det Fynske Dyrskue 2009.

Paradoksernes tid
- Det er på en måde paradoksernes tid. Landmændenes tankeverden består af helheder, og livet leves i sammenhænge. Man føler sig som en del af et større projekt med den ydmyghed, det skaber. Som en del af dagens arbejde, af årets gang, naturens luner og en del generationers skiften. I 2009 mistænker jeg mange for ikke at føle sig som en del af et projekt, men slet og ret for at være projektet. Den manglende ansvarlighed, der kommer ud af det, er slående, lød det fra Niels Rasmussen.

Og han fortsatte med eksempler som »2. generations udvandrere« fra land til by, der stadig har en Morten Korch-lignende indgang til erhvervet, at man vil have vindmøllestrøm, men ingen vindmøller - økologiske fødevarer, men ikke betale en anstændig pris, have mere natur, men vil sende regningen til landbruget, og man vil have sunde danske fødevarer, men ikke noget landbrug.

Frisind og engagement
Niels Rasmussen sluttede sin tale med at citere rapperen Natascha for »Giv mig Danmark tilbage«, og henviste til dét Danmark, som var kendetegnet ved en medlevende socialt engageret befolkning, ved frisind som blev brugt til holdningsdebat, og et samfund, man følte sig forpligtiget over for og ikke primært stillede krav til.

- Ja, det er det, landbruget kunne tænke sig. Jeg tror, det er det, som frustrerer landmændene mest. Vel er det tab af forudsætning, at vi ikke kan få lov at udvikle vores erhverv, men den generelt manglende ansvarlighed er det, som frustrerer mest. Der har vi noget, som de andre ikke har. Det er den værdidebat, jeg vil håbe landmændene vil være med til at sætte i gang, lød afslutningssalutten fra den fynske dyrskueformand.

(3) eller (2) 10-26-fy