Der var fuldt hus på Hotel Scandic i Ringsted, da Agrovi for nogle uger siden havde indbudt til seminar med titlen »Økonomi og trivsel i en krisetid«. For mens landets økonomer ikke kan blive enige om, hvor dyb krisen bliver, og om den snart er overstået, så kan ingen være i tvivl om vigtigheden af at håndtere problemerne rigtigt.

Erhvervspsykolog Lotte Lüscher, indehaver af Clavis Erhvervspsykologi i Århus, har gennem flere år arbejdet med samarbejde og ledelsesudvikling på landbrugsbedrifter og har desuden kurser for rådgivere. Hun har oplevet, hvordan den stress, som mange landmænd rammes af, har ændret sig.

- For et par år siden handlede den stress, som jeg støder på, om, at folk havde for meget at lave, og om at kompleksiteten i deres arbejde var blevet så stor, at det var svært at overskue. Og de havde en fornemmelse af altid at være bagefter med arbejdet, fortæller hun og fortsætter:

- Nu er det en anden type, nemlig det jeg kalder bekymringsstress, der rammer. Den handler om de trusler, som krisen medfører. Det er i forhold til de basale ting som vores hjem, vores familie og vores økonomi. Og i særlig grad vores identitet. For hvis jeg ikke længere kan være landmand, hvad kan jeg så, og hvem er jeg så?

Find andre veje
Lotte Lüscher mener, at mange landmænd er opdraget til at tænke, at det er hårdt arbejde, der skal redde dem igennem tilværelsen. At hvis man vil noget nok, så skal det nok lykkes. Men mere af det samme er sjældent den rigtige løsning i en situation som den nuværende krise. I stedet for bare at sætte tempoet op, skal man finde andre veje at køre på.

- Hvad skal jeg gøre mere af? Hvad skal jeg blive ved med at gøre? Og hvad skal jeg holde op med at gøre? De spørgsmål er smarte at stille, ikke bare for bundlinjen men fordi man føler sig mere sund, når man føler, man har magt over situationen og har handlemuligheder, siger hun.

Man skal dog ikke bare give op og deprimeret konstatere, at man ikke kunne føre slægtsgården videre, fordi man ikke var lige så god som far og bedstefar, eller som naboerne, der fortsætter trods krisen.

- Men man skal give efter for, at der er nogle vilkår, som byder én noget andet. Man skal følge konjunkturerne og bevægelserne og finde ud af, hvad der vil være klogt at gøre nu. Det er ikke det samme som at give op. Heller ikke hvis man ender med at beslutte at sælge det hele. Man giver ikke op, bare fordi man indretter sit liv efter, hvordan samfundet ser ud, slår Lotte Lüscher fast.

Bevar dit netværk
Hun opfordrer til, at man holder ekstra godt øje med, hvordan folks opførsel ændrer sig, for det kan være nøglen til, at man kan hjælpe.

- Et tydeligt tegn er, når man begynder at holde kortene tæt til kroppen og holder op med at snakke om, hvordan det går, og begynder at arbejde rigtig, rigtig hårdt. Man begynder at prøve at klare sig alene, forklarer hun.

Og det er den forkerte vej at gå, for det er de færreste, der er kreative nok til at finde de nye veje helt alene.

- Trivsel ligger i relationer. Der er næsten ingen mennesker, der kan trives alene. Men der er rigtig mange mennesker, især mænd, der har en tendens til at blive indadvendte og indesluttede og sammenbidte, når der er krise. Og det er farligt. For hvis man skal bevare sin handlekraft, skal man bevare sine relationer, siger hun.