Mere bøvlet at genplacere i udenlandske ejendomme

 Landmænd, der genplacerer ejendomsavancen i udenlandske ejendomme, kan blive mødt af ekstra skattekrav i forhold til genplacering i danske ejendomme.

Dét er konklusionen på en diskussion mellem skatteafdelingen på Landscentret, Dansk Landbrugsrådgivning, og Skatteministeriet, der fortolker en skattelov fra maj sidste år helt forskelligt.

Som tidligere beskrevet i Effektivt Landbrug mener Landscentrets skatteafdeling, at der er tale om forskelsbehandling i strid med EU-retten. Loven siger nemlig, at man skal indsende et driftsbudget over den udenlandske ejendom, som man genplacerer i, til Skat – i modsætning til, hvis det er en dansk ejendom.

- Dermed behandler Danmark de borgere, der vil genplacere i andre lande i EU, dårligere, end dem, der vil genplacere i danske ejendomme, siger specialkonsulent Jens Jul Jacobsen til Effektivt Landbrug.

Alligevel vil landmænd, der genplacerer i udenlandske ejendomme, formentlig vælge at bøje af og indordne sig de nye, danske regler, mener han.

- Det ville være for dyrt og besværligt at føre en sag på det her. Derfor tror jeg, at langt de fleste hellere vil bekoste at få lavet et budget, siger Jens Jul Jacobsen. 

Disharmoni
Skatteministeriet understreger i et brev til Landscentrets skatteafdeling, at det er skatteyderen, der har bevisbyrden for, at den erhvervede udenlandske ejendom kan anvendes erhvervsmæssigt. Derfor vil Skat kræve driftsbudgetter indsendt i tilfælde, hvor der er tvivl, om ejendommen anvendes erhvervsmæssigt.

I lovteksten står der imidlertid ikke noget om tvivlstilfælde.

- Så der er stadig disharmoni mellem lovteksten og ministeriets svar på, hvorledes de vil administrere loven. Men det er da glædeligt, hvis det kun er en mulighed at indsende et budget, siger Jens Jul Jacobsen.

Regeringens skattereform, kaldet Forårspakke 2.0, lægger op til at stramme betingelserne for at genanbringe ejendomsavancer.

Dette kan blandt andet få konsekvenser for de landmænd, der lejer en ejendom ud til et driftsselskab, de er ejer eller medejer af, fortæller Jens Jul Jacobsen, der er specialkonsulent i skatteafdelingen på Landscentret, Dansk Landbrugsrådgivning.

Hvis reformen vedtages, vil det nemlig blive en hel del mere bøvlet at genanbringe avance fra salg af en udlejet ejendom – og i en del tilfælde vil det blive helt umuligt. Det samme er tilfældet, hvis man vil genanbringe i anskaffelsessummen for en udlejet ejendom, fortæller Jens Jul Jacobsen.

- Årsagen er, at udlejning af landbrugsejendomme ikke længere anses for erhvervsmæssig. Dermed sker der en ligestilling med andre erhverv, hvor udlejning af ejendomme ikke anses for at være erhvervsmæssig. Problemet er dog, at skatteforslaget lægger hindringer i vejen for en hensigtsmæssig virksomhedsstruktur, som bliver mere og mere populær i landbruget: Nemlig at noget ejes i personligt regi, mens andet ejes i selskabsform, mens driften ligger i selskabsform, siger Jens Jul Jacobsen.

Bøvlet
Konsekvensen af skatteforslaget vil være, vurderer specialkonsulenten, at en del landmænd vil udskyde planer om at indgå i driftsfællesskaber mv. eller forsøge at undgå at blive ramt af reglerne – hvilket typisk vil være både administrativt og driftsmæssigt bøvlet. Alternativet er at vinke farvel til at genanbringe ejendomsavancen og dermed øge sine finansieringsudgifter (idet man så skal bære den rentebyrde, som man kunne have sluppet for ved at genanbringe – og dermed udskyde – skatten).

Dansk Landbrug foreslår i et høringssvar, at landmanden får mulighed for at genplacere i situationer, hvor han driver sin bedrift i for eksempel selskabsform, eventuelt sammen med andre.