Det erklærede mål for Jarlfonden, som står bag Frihedslund Læregård mellem Slagelse og Kalundborg, er, at de skal uddanne unge landmænd. Fonden har en lang historie, som begynder med stifteren Axel Jarl i 1949.
Tilbage i 1949 stiftede Axel Jarl Legatstiftelsen Sophienborg Læregård og Strødam, det, der i dag hedder Jarlfonden. Fondens formål er dels uddannelse i landbrugspraktik, dels naturvidenskabelig forskning. Praktikken gennemføres på Frihedslund Læregård i Ruds Vedby på Vestsjælland, mens forskningen er knyttet til den fredede skov på Strødam ved Hillerød.
Jarl-fonden i dag
Jarlfonden ejer og driver Frihedslund Læregård i Ruds Vedby. Fonden købte Frihedslund i 1969. Frem til 2001 blev gården drevet med malkekvæg, men køerne blev sat ud, og i november 2004 stod en nye svinestald klar til ibrugtagning.
Strødams hovedbygning blev solgt fra i 1998, men Strødam Naturreservat hører stadig til fonden og bliver flittigt brugt af Københavns Universitet til diverse forskningsformål.
Bestyrelsen
Formand for Jarlfonden er Orla Grøn Pedersen, tidligere direktør i Dansk Svineproduktion, og derudover består bestyrelsen af fire medlemmer.
Frank Thulsted er glad, når han går ud af døren i sin bestyrerbolig på Frihedslund Læregård ved Ruds Vedby nær Tissø. Dels træder han ud på en meget smuk gårdsplads, dels har han et arbejde, som han er rigtig glad for.
- Det er et fantastisk dejligt arbejde, jeg har, siger Frank Thulsted. Jeg er ansat af Jarlfonden, men det er mig, der til en vis grænse bestemmer, hvordan tingene skal være til daglig.
Uddannet på Næsgaard
Frank Thulsted er uddannet på Næsgaard Agerbrugsskole, og han blev færdig som agrarøkonom i 1996.
Inden han begyndte på Næsgaard var han ude at rejse, blandt andet i Australien, hvor han arbejdede som høstarbejder. Han har været i Australien flere gange siden, og har blandet andet passet kvæg fra hesteryg på en af sine rejser.
Siden sin hjemkomst fra Australien har Frank Thulsted haft forskellige jobs som forvalter rundt omkring på Sjælland, indtil familien, som også tæller Anne og de to børn, i 2001 kom til Frihedslund.
Føles som mit eget
Friheden er en af de store fordele ved at være ansat som bestyrer på Frihedslund.
- Jeg behandler stedet, som om det var mit eget, fortæller Frank Thulsted. Der er ingen, der blander sig i den daglige drift, for bestyrelsen véd godt, at jeg passer hele gården, der står ikke en vandhane og drypper et sted.
I det hele taget har Frank Thulsted et godt samarbejde med bestyrelsen, som er gode til at bakke op om de forslag, de bliver præsenteret for.
Eleverne
En af Frank Thulsteds opgaver på Frihedslund er at motivere eleverne og holde øje med at de trives.
- Nogle af eleverne er unge og hjemmefra for første gang. Vi skal både lære dem arbejdslivet, men også støtte dem personligt med ting som ikke har med arbejdet at gøre. Det er også en del af jobbet som bestyrer, fortæller Frank Thulsted.
Indtil 2004 havde Frank og Anne Thulsted alle eleverne på kost. Det savner de lidt i dag, da den tætte kontakt med eleverne selvsagt ikke er der, når de ikke spiser sammen mere.
- Det var forbudt at snakke om arbejde ved bordet, da eleverne spiste hos os, fortæller Frank Thulsted med et smil. Anne gad ikke at hører om traktorer, og på den måde fik jeg også lidt andre ting at vide om dem end ellers, fortsætter han.
Frank Thulsted håber, at en af eleverne en dag vender tilbage til Frihedslund, fordi de har haft en god oplevelse i deres praktiktid.
- Vores nuværende traktorfører har været elev hos os, fortæller Frank Thulsted. Det giver en rar følelse, når eleverne vender tilbage, for det må jo betyde, at vi gør noget rigtigt, slutter han.
Den økonomisk bærende produktion på Frihedslund Læregård ved Tissø mellem Slagelse og Kalundborg er de 990 årssøer i et nyt staldanlæg fra 2005. I følge ejeren af Frihedslund, Jarlfonden, er formålet at have unge under praktisk uddannelse tilknyttet.
- Det er faktisk en væsentlig begrundelsen for, at vi lod en smågriseproduktion afløse et malkekvæghold på 280 RDM køer. Ændringen tog imidlertid lang tid at gennemføre, blandt andet fordi den nærliggende Tissø er et EU habitatområde, forklarer bestyrer Frank Thulsted, der har stået i spidsen for etableringen af svineproduktion på Frihedslund.
Med smågriseproduktionen og en markdrift på 386 hektar kan Frihedslund Læregård leve op til fondets krav om minimum fem elever i stald og mark. For tiden er der fem elever i stalden og en i marken. Både smågriseproduktionen og markdriften har en daglig ansvarlig, nemlig en svinefodermester og en erfaren traktorfører.
Store farebokse
Frank Thulsted erkender, at bedriften som en fondsejet virksomhed både må leve med stramme forpligtelser overfor fondets formål, men også med større frihedsgrader.
- Da vi byggede sostalden, kunne vi tillade os at tænke lidt mere frit og eksperimentere lidt mere. I projekteringsfasen startede vi med meget høje idealer og tillod os at bygge de 286 farestier ekstraordinært store til løsgående søer i diegivningsperioden.
Og, fortæller han, med store indkøringsproblemer til følge.
- Vi havde mange store indkøringsproblemer i stalden i starten. Da farestien heller ikke fungerede optimalt, valgte vi at lukke bøjlerne sammen om søerne for at undgå skader på søer og inventar.
Ude i løbe- og kontrolstalden er der også ekstra plads. Dybstrøelsesarealet mellem hvileboksene er næsten det dobbelte af det, der er normalt for lignende staldanlæg. Produktionen er godkendt efter de såkaldte UK regler.
Fremtidssikret staldanlæg
Smågriseproduktionen af cirka 26.000 30 kilos grise afsættes til faste aftagere, mens Frihedslund lige for tiden søger en fast aftager til cirka 2800 syv kilos grise.
Udover transponderprincip, dybstrøelse og ekstraordinært plads, der uden problemer opfylder de såkaldte 2013 dyrevelfærdskrav til svineproduktion, er der også taget hensyn til fremtidige miljøkrav.
- For eksempel etablerede vi fra starten gyllekøling i kanalerne i drægtighedsstalden. Varmegenvindingen derfra anvendes til gulvvarme i farestalden.
- Det ville ganske vist være billigere at skaffe varmen fra vort halmfyringsanlæg, men så ville vi jo ikke få nedsat kvælstoffordampningen, forklarer Frank Thulsted.
Eget foder
Markdriften har, efter skiftet til svineproduktion på Frihedslund, først og fremmest til formål at skaffe foder til grisene.
- Vi søger at have mest mulig vintersæd på grund af højere udbytter og har så vinterraps og frø som vekselafgrøder. Frøgræsset passer godt, fordi det kan aftage noget gylle om efteråret og kan være med til at sprede høstarbejdet.
- To store 9.200 hektokilo store Dancorn stålsiloer med tørrebund og omrører, rummer henholdsvis hvede og byg. Fordelingen af vinterbyg og vinterhvede sikrer, at vi har god mejetærskerkapacitet og kan derfor indkøbe korn på roden i høsten. Det er simpelthen lækkert med de nye siloer fra 2004 frem for det gamle siloanlæg, synes Frank Thulsted.
Frihedslund råder dog over et plantørreri til græsfrøet, der i 2009 andrager 27 hektar med hundegræs.
Let jord
Jordens bonitet i Frihedslunds kuperede vestsjællandske terræn er hovedsagelig JB 4 og JB 5 med kraftigt lerjord på bakketoppene.
Af de 386 hektar på Frihedslund er de 46 tilforpagtede, mens syv hektar er skov.
- Skal vi have et sundt sædskifte med raps og frøgræs, er arealet i underkanten, hvis vi skal være selvforsynende med korn til grisene, så det ville passe os fint med 50 hektar mere i forpagtning.
- Sidste års kæmpefest med meget høje hvedeudbytter gik desværre vores næse forbi her på egnen. Nedbøren nåede ikke at hjælpe os på det rigtige tidspunkt, ærgrer Frank Thulsted sig.