Kulstoflagring i jord sælges som CO2-kreditter i USA

De amerikanske landboorganisationer, National Farmers Union, har i samarbejde med klimabørsen, Chicago Climate Exchange, etableret et program, hvor landmænd ved salg af CO₂-kreditter kan få betaling for lagring af CO₂ i jord.

Ordningen – Carbon Credit Program – der er frivillig og uden statslig involvering, administreres af landboorganisationerne efter retningslinjer, der er aftalt med klimabørsen i Chicago, skriver Landscentret Planteproduktion i en artikel.

Direkte såning, reduceret jordbearbejdning, omlægning af agerjord til varigt græs, bæredygtig drift af naturlige græsarealer og træplantning er eksempler på tiltag, som landmændene kan vælge imellem, og som kan berettige til salg af CO₂-kreditter. Derudover findes der en ordning med opfangning af metan.

Retningslinjer for kulstofbinding
Der er opstillet et sæt retningslinjer for, hvordan jorden skal dyrkes – hvilke afgrøder der må anvendes, og hvilke markredskaber der må bruges – hvis man vil deltage i en af ordningerne, der har eksisteret siden 2004. Tilsvarende er der fastsat bestemte mængder CO₂ pr. hektar, som man kan handle med, hvis man følger de dyrkningsmæssige retningslinjer.

- For de centrale og østlige områder af USA varierer det mellem 0,5 og 1,5 ton CO₂ pr. hektar pr. år. Mængderne er fastsat ud fra en forsigtig vurdering af, hvad der i gennemsnit bindes af kulstof i jorden ved direkte såning i forhold til traditionel jordbearbejdning med pløjning eller anden form for intensiv jordbearbejdning, skriver Landscentret Planteproduktion.

Femårige kontrakter
Den enkelte landmand indgår femårige kontrakter, og der er ingen bindinger efter kontraktperiodens ophør.

Udbetaling til landmanden sker årligt. 20 procent af det samlede beløb tilbageholdes og udbetales først ved kontraktperiodens udløb under forudsætning af, at kontrakten ikke er misligholdt.

Det er landboorganisationerne, som administrerer handlen med CO₂ på vegne af den enkelte landmand. Landmanden skal tilmelde sine arealer elektronisk på National Farmers Union’s hjemmeside. Arealerne samles i portioner, der så bliver solgt på klimabørsen i Chicago, der fungerer som en hvilken som helst anden varebørs.

Alle retningslinjer er aftalt mellem Chicago Climate Exchange og National Farmers Union, og kontrollen af ordningerne gennemføres af et uafhængigt privat kontrolorgan.

Beskedent beløb
I perioden 2004-2008 har 2.300 landmænd indgået kontrakter og fået betaling for lagring af CO₂ i jord. Aftalerne omfatter 1,1 million hektar og i gennemsnit er der handlet 0,8 ton CO₂ pr. hektar pr. år.

Samlet har de amerikanske landmænd solgt cirka en million ton CO₂, hvilket svarer til 320.000 bilers årlige udledning af CO₂.

Men fortjenesten for landmændene er ikke stor. De fleste har fået en betaling svarende til 20-30 kroner pr. hektar pr. år.

- Et så beskedent beløb kan jo ikke betale for noget som helst. Derfor må landmændene antage, at det ikke er forbundet med lavere udbytter eller øgede omkostninger at gå ind i ordningen, vurderer specialkonsulent Søren Kolind Hvid, Landscentret Planteproduktion.

Forskellige bevæggrunde
Prisen på CO₂-kreditter fastsættes dagligt på Chicago Climate Exchange.

Da børsen startede i 2004 var prisen mellem 1 og 2 $ pr. ton CO₂, og fra sommeren 2006 til sommeren 2008 lå prisen det meste af tiden mellem 3 og 4 $. Prisen har i kortere perioder været oppe på 7-8 $ pr. ton, men finanskrisen i efteråret 2008 har medført en faldende pris, og i januar 2009 ligger prisen på cirka 2 $ pr. ton CO₂.

Det er især store nationale og multinationale virksomheder, der køber CO₂-kreditterne. Nogle køber dem for at vise, at de er miljøansvarlige, andre har købt dem som et rent investeringsobjekt i forventning om en stigende pris.