»Første Grynt« er navnet på et meget ambitiøst samarbejde og griseprojekt i Østjylland. Efter Fødevarestyrelsen har givet dispensation for størrelsen til de i alt 1180 dyreenheder, og Region Midtjyllands Råd for Energi- og Miljøteknologi har anbefalet, at regionen giver økonomisk støtte til energidelen, har projektet rigtig fået vind i sejlene. Og projektbagmændene har mange tanker om et unikt system, der tilgodeser både dyrevelfærd, miljø og arbejdsforhold.

Samarbejdet er blevet til projektet Første Grynt, hvor man vil etablere en fælles sobesætning på 5000 søer, og hvor alle smågrise og slagtesvin i en tre kilometers sundhedszone omkring sostalden skal komme der fra. Samtidig forpligtes alle besætninger i området til at køre efter alt-ud-alt-ind princippet.

 

Sundhedscirklen
Ideen fik oprindelig næring fra områdets dyrlæge Jesper Eriksen, DanVet. Mange besætninger i det svinetætte område omkring Ødum var plaget af både PRRS og PMWS og andre sygdomsproblemer. Men der måtte en fælles sanering til, hvis en sanering skulle lykkes, var dyrlægens holdning. Samtidig var mange besætninger ramt af 2013-problematikken, hvor stalde med bokse skal udfases, flere lå i bynære områder, hvor nybyggeri og udvidelse er problematisk, og det var samtidig svært at skaffe kvalificeret arbejdskraft nok til sostaldene.

- Der var mange udfordringer, og det er der stadig. Men da vi satte os sammen, fandt vi også ud af, at en løsning i fællesskab var den bedste, siger Erik Poulsen, Ødum, der er en af initiativtagerne

I alt har de 22 tilknyttede landmænd omkring 4.800 søer i projektområdet i dag. Dermed er der ikke tale om en større udvidelse af soantallet.

Da dyrlæge Jesper Eriksen havde sagt til flere svineproducenter i det svinetætte område omkring Ødum i Østjylland, at den eneste virksomme sanering var en fælles sanering, begyndte svineproducenterne at stikke hovederne sammen.

- Hvornår er tiden, hvornår skal jeg gøre noget, og hvornår gør min nabo noget, lød spørgsmålene.

Svineproducenterne var fælles om problemerne i området og kom hurtigt til det resultat, at de også måtte være fælles om løsningerne. Efter en række møder og et projekteringsbudget på en million kroner, hvoraf de 600.000 kroner kommer fra de 22 involverede svineproducenter selv, er man meget nærmere den fælles løsning. Selvom der stadig er mange ting, der skal løses. Således også den endelige placering.

Men viljen er der. Og projektets formand Erik Poulsen, Ødum, taler sig hurtigt varm om de mange perspektiver, der åbner sig, når man således begynder at tænke nyt og i de store baner. Målet er 5000 søer i en besætning og 150.000 slagtesvin til levering.

- Vi vil vise, at vi stadig kan have svineproduktion i Østjylland og dermed i Danmark, og at det kan gøres miljømæssigt forsvarligt og til glæde for danske slagterier og dansk produktion, understreger Erik Poulsen efter devisen: Hvorfor gå sammen i Østeuropa, når vi kan gøre det sammen i Østjylland.

Fordele ved nærmiljøet
- Når vi laver vores projekt i Danmark, er vi også ledelsesmæssigt meget tættere på i dagligdagen, understreger Erik Poulsen, som en af de andre fordele ved som dansker at være i Danmark. Og samtidig minimeres transporttiden for grisene.

Erik Poulsen er optaget af at bringe et CSR arbejde ud i selve projektet og i de enkelte bedrifter. CSR er et ledelsesværktøj og er en forkortelse af begrebet Corporate Social Responsibility, der handler om de enkelte bedrifters holdninger og ansvarlighed – både overfor medarbejdere, omverdenen, miljøet og råstofanvendelsen. Det handler om at handle etisk korrekt og om at have en gennemarbejdet plan for, hvordan den enkelte bedrift gør det.

Sundhedscirklen
Hoved idéen er at placere en fælles sobesætning med 5000 søer i midten af en tre kilometer stor cirkel, hvor man indenfor cirklen ikke har andre grise end de, der kommer fra den fælles besætning. Sobesætningen skal levere 7 kilos grise til de involverede landmænd, der bor i zonen, og de skal så producere 30 kilosgrise, slagtegrise eller frats-grise efter alt-ind-alt-ud princippet. Landmændene binder sig til ikke at have egen sobesætning og ikke at få grise fra andre.

- Det er vigtigt, alle arbejder med alt-ud-alt-ind princippet. Derved får vi en sanering i besætningerne efter hvert hold. Det er vigtigt for projektet med en meget høj sundhedsstatus, der kan opretholdes også i det lange løb, for det betyder mindre medicinforbrug. Sundhedsstatussen er et af parametrene i den højere fødevaresikkerhed, projektet vil kendes for, understreger Erik Poulsen.

Næringsstofanvendelse
Hele næringsstofanvendelsen arbejdes der stadig intenst på. Men at udnyttelsen skal være optimal med separering af gyllen og fokus på næringsstofferne fra mark til fodring, til stald, til energianvendelse i projektet og til mark igen ligger klart. Processerne skal hænge sammen, understreger initiativtagerne.

- Vi arbejder på at blive selvforsynende med energi ved hjælp af egne næringsstoffer og ved samspil af mange forskellige teknikker, skal alle næringsstoffer udnyttes på stedet, understreger Erik Poulsen og tilføjer, at der er meget, der skal videreudvikles.

Kombi-selskab
Det er meningen, at selskabet skal organiseres som et aktieselskab, hvor man skyder kapital ind efter, hvor mange haler man aftager fra sostalden. Overskuddet fordeles ligeledes efter de grise, man aftager. Men et system med A og B aktier skal sikre alle interessenters indflydelse.

Budgettet for at gennemføre hele projektet inklusive indkøb af grise og indkøring af stalden er i runde tal 150 millioner kroner, hvor man forventer en egenkapital på omkring 45 procent. Dertil skal lægges cirka 100 millioner for de involverede landmænd enkeltvis til renovering af eksisterende stalde indenfor cirklen.

Åbenhed
Første Grynts stald skal projekteres med besøgsgange med store vindueskig ind til selve produktionen. Af smittehensyn bliver der ikke direkte adgang i stalden. Men der bliver tale om staldindretning, hvor dyrevelfærden sættes i højsædet.

- Det er et stærkt signal ud til offentligheden, at man altid kan komme på besøg i vores stalde. Vi har ikke noget at skjule i produktionen. Opstår der problemer, som der altid kan gøre med levende dyr, skal vores kendetegn være, at vi tager hånd om dem med det sammen, understreger Erik Poulsen.

Projektgruppen arbejder nu på at få fastlagt den endelige placering.

- Det er vigtigt, at man med moderne teknologi forsøger at gøre den eksisterende produktion mere skånsom over for miljøet. Derfor støtter vi i rådet, at Region Midtjylland bruger nogle af de midler, som regionen råder over, til erhvervsfremme, på »Første Grynt«, selv om det er et kæmpe stort produktionsanlæg, der skal bygges, siger regionsrådsmedlem Kaj Christensen (S), Langå, der er regionsrådets repræsentant i Råd for Energi- og Miljøteknologi. Det skriver JP Århus.

»Første Grynt« har søgt om 750.000 kroner til etableringen af projektet. Region Midtjyllands Vækstforum, der består af politikere og erhvervsfolk fra hele regionen, afgør senere sammen med regionsrådet, hvor mange penge gruppen bag »Første Grynt« får stillet til rådighed.

Det ligger dog fast, at regionen ikke kan støtte projekteringen af det konkrete projekt, men kun den del der går ud på at finde ud af, hvilke teknologier der kan benyttes for at løse de teknologiske udfordringer. Den viden skal derefter stilles til rådighed for hele landbruget.

Danmark saneres for PRRS