Før bestod arbejdsdagen af fem timers malkning, halvanden times halmstrøning med traktor, og så kom fodringen og »alt det løse« oveni.

I dag sørger automatiske fodrings- og halmstrøningsanlæg samt malkerobotter for, at arbejdslivet er blevet sjovere for mælkeproducenten Niels Peter Nielsen, Silkeborg, der passer 180 SDM-køer sammen med en fodermester.

- Jeg var ved at køre fast i det gamle. Vi havde dybstrøelse, og det var efterhånden både temmelig arbejdskrævende, dyrt og miljømæssigt besværligt, fordi kravene til kvælstofudnyttelsen af dybstrøelsen steg. Jeg begyndte at overveje, om jeg fortsat skulle være mælkeproducent, siger Niels Peter Nielsen.

Økonomiske kalkuler overbeviste ham dog om, at livet som mælkeproducent kunne fortsætte – dog i en helt anden form.

Resultatet blev, at han i maj måned tog en ny stald i brug, hvor der ikke var sparet på fuldautomatiseringen.

- Før byggeriet af stalden var jeg overbevist om én ting: Det skulle være enkelt. Én mand skulle kunne passe det i weekenden, og det skulle være uden trillebør og reb, siger Niels Peter Nielsen. At han valgte robotmalkning frem for karruselmalkning skyldtes primært, at det ikke var dyrere, og at han »ikke savner at malke i højtiderne«.

Omstillingen til det nye arbejdsliv er stor, og er stadig i gang, siger Niels Peter Nielsen. Hans hverdag handler nu meget om at overvåge både køerne og dataene fra computeren. Samt sætte ind der, hvor der er problemer.

- I starten var vi næsten lidt for dygtige til at bruge computeren til at finde yverbetændelse hos køerne, som vi ikke havde mulighed for i det gamle system. I hvert fald var mange af betændelserne ikke nødvendige at behandle. Omvendt har vi haft store problemer med yverbetændelse her i sommer, og her er vi meget opmærksomme på at lade computeren hjælpe os med at finde betændelserne meget tidligt i forløbet.

Niels Peter Nielsen erkender, at han havde lidt nerver på, da den megen fuldautomatik var en realitet.

- Men det er gået fint. Vi forberedte os godt, og så er vi meget opmærksomme på, at selv om maskinerne er fuldautomatiske, skal de alligevel vedligeholdes. For eksempel skal laseren på malkerobotterne tørres af tre gange om dagen.

De fuldautomatiske maskiner har ifølge Niels Peter Nielsen vist sig at være velfungerende og nemme at betjene. DeLaval-malkerobotterne giver højest en nat-alarm hver 14. dag, så det er ifølge Silkeborg-landmanden til at leve med. Har man købt nogle kvalitetsmaskiner, er man i øvrigt også langt hen ad vejen selv herre over antallet af fejlalarmer, mener han.

Det fuldautomatiske Mullerup Mix Feeder XL-fodringsanlæg har Niels Peter Nielsen primært investeret i for at få helt friskt foder og en jævn fodring hen over døgnet, hvilket blandt andet giver en bedre udnyttelse af malkerobotterne.

Samtidig er han glad for, at han ikke har nogen beskidte hjul fra køretøjer på foderbordet, som han af samme grund har lavet smalt. Dermed er det heller ikke nødvendigt at feje så meget med kosten. En lille ting, men alligevel.

Mullerup-anlægget, der udfodrer seks gange i døgnet, består af en hængebanevogn, der indvejer, blander og udfodrer til tre forskellige grupper i stalden: De malkende, de nygoldede og de optrappende goldkøer. Også kælvningsboksene får foder, når Mullerup-vognen tager sin runde i hængebane-skinnen, der løber over fodergangen.

- Holdopdelingen under fodringen giver en bedre energitildeling, så vi på sigt kan styre mælkefeber bedre, forklarer Niels Peter Nielsen.

De tre fordelersiloer i Mix Feeder’en bliver fyldt én gang dagligt med henholdsvis halm, græs- og majsensilage. I plansiloerne ligger der sojaskrå, roepiller og rapskager, som via en grav bliver sneglet op i Mullerup-vognen pr. automatik.

Den automatiske halmstrøning går det også fint med, selv om Niels Peter Nielsen foreløbigt har måttet opgive at strø med halm. Det sætter sig nemlig fast i skraber-anlægget og blokerer.

I stedet strøer det fuldautomatiske JHminiStrø-anlæg savsmuld ud: til begge sider i dobbeltrækker og til den ene side i enkeltrækker. I alt to gange i døgnet.

- Alternativet var at gå rundt med en balje med halm og strø, men det bliver alligevel træls i længden at skulle gøre det hver dag, siger Niels Peter Nielsen, og forklarer, at en bobcat ikke ville kunne klare strøningen, fordi der konstant ligger køer i sengebåsene.

Niels Peter Nielsen valgte også at installere fem ko-børster i stalden. Også til goldkøerne.

- Jeg er ikke specielt teknikinteresseret, forsikrer han smilende.