Reumert raser over Bruus' ulvepolitik
Præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding. er ikke just tilfreds med, at den danske regering har indrapporteret til EU, at ulven i princippet har gunstig bevaringstilstand i Danmark.
Præsident for Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding, kritiserer Jeppe Bruus' fremgangsmåde. Arkivfoto
Hvor mange ulve er der i Danmark? Det er som bekendt et spørgsmål, der har været enorm blæst om i ulvedebatten i Danmark, efter at EU tidligere i år valgte at sænke ulvens beskyttelsesniveau i habitatsdirektivet fra strengt beskyttet til beskyttet.
I sidste uge meldte regeringen så ind til EU-systemet, at ulven har en såkaldt gunstig bevaringstilstand – efter en langvarig politisk proces, der har været debatteret fra flere sider.
Ikke mindst trepartsminister Jeppe Bruus' beslutning om at tage de faglige ulveundersøgelser væk fra DCE og lægge det ind under Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø vækker voldsom kritik. Det gælder blandt andre fra præsident for Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding.
- Det er en uskøn og dybt problematisk politisk indblanding i forskningen. Regeringen må have alle de holdninger, den vil, men samfundet er bedst tjent med, at forskere laver forskning, og politikere laver politik. EU har ikke bedt om en politisk vurdering af ulvens tilstand, men om en faglig, forskningsbaseret opgørelse, siger hun til Politiken i en kommentar til den seneste udvikling.
Kritiserer indblanding
Hun kritiserer skarpt det, som hun betegner som politisk indblanding i forskningsmæssige fakta.
- Hvis virkeligheden ikke stemmer overens med regeringens politiske ønsker, kan man altså ikke bare opfinde sine egne fakta og forskningsmæssige forudsætninger. Det er ganske uhørt og kan få vidtrækkende konsekvenser for hele naturpolitikken, hvis videnskabelig forskning tilsidesættes, når den ikke lige stemmer overens med regeringens politiske dagsorden, siger hun.
Forud for sidste uges indrapportering udgav professor Peter Sunde og senioforsker Kent Olsen fra den nationale ulveovervågning en kronik, hvor de gjorde det klart, at der ikke var noget odiøst i, at man hos DCE var gået væk fra at regne antallet af ulve ud på individplan, og i stedet var begyndt at måle antallet af ulve i kobler og så bruge en omregningsfaktor.
- Den direkte årsag til at måtte skifte metode i foråret var et spørgsmål om ressourcer. Ulveovervågningen havde ikke længere ressourcer til at overvåge hver enkelt ulv i Danmark. Det skyldtes både de øgede analyseomkostninger og den voksende ulvebestand herhjemme, lød det fra de to.
Ikke ulve nok til at skyde
Ovenpå indrapporteringen til EU pointerer Peter Sunde, at uanset hvad har ulven ikke gunstig bevaringsstatus, da der ifølge ham ikke er nok ulve til, at den forudsætning for at skyde ulve er til stede.
- Uanset hvordan man vælger at opgøre antallet af ulve, kommer vi ikke over de 100 dyr, som tidligere har været sat som foreløbigt, vejledende mindstemål, for hvad der er nødvendigt for bevaringsmæssigt gunstigt efter EU's retningslinjer, siger Peter Sunde til DR Nyheder.
Peter Sunde siger dog også, at ministeren har ret til at se bort fra den videnskabelige indstilling, men han savner svar på, hvad der er forkert i tallene.
- Som i andre lande har vi en politisk debat, som er voldsomt værdiladet. Forkaster man de faglige indstillinger, forkaster man også det fælles vidensgrundlag, ud fra hvilket samfundsdebatter skal baseres, siger han.
Angrebsrekord i 2025
2025 har allerede sat rekord for antallet af ulveangreb på husdyr, viste en aktindsigt, som JydskeVestkysten tidligere på efteråret fik hos Naturstyrelsen.
Ifølge aktindsigten har vildtkonsulenter ved styrelsen i perioden 1. januar til 4. september 2025 i 139 sager dokumenteret, at ulve stod bag dødsfald på andre dyr.
I alt rykkede konsulenterne ud 188 gange, og i 115 sager blev der udtaget dna-prøver for at fastslå dødsårsagen.Til sammenligning blev der i 2024 anmeldt 54 angreb, mens der i 2023 og 2022 var henholdsvis 57 og 32.
