Hvad har lagkager og korncirkler med hinanden at gøre?

Spørgsmålet er ikke helt hen i skoven, hvis man spørger hos Landbrugsselskabet I/S, der er det fælles driftsselskab, der står for driften af Søllestedgaard og Halsted Klosters sammenlagt cirka 1.300 hektar.

Det vestlollandske driftsfællesskab har de seneste par dage taget en god bid af i alt 380 hektar af brødhvedesorten Cardos. Og netop Cardos-hveden, Landbrugsselskabet skal levere til Østlige Øers Andel (ØA), kan males til en ideel fin, lys hvedemel, der specielt egner sig til bagning af lagkagebunde.

Men hvor kommer så ind korncirklerne i billedet? Det gør det netop i en af de marker med Cardos-hveden, der ligger tæt ved Søllestedgaards bygninger. Her har billedhuggeren Thomas Kadziola tre stenskulpturer anbragt i en korncirkel, der med menneskehånd og uden mystik omringer en af de »Land-art« udstillinger, der i denne sommer har været at finde forskellige steder på Lolland.

Det var derfor ingen ufo, der i går rumsterede ved korncirklen og stenskulpturerne ved Søllestedgaard. I stedet rundbarberede Landbrugsselskabets Lexion 600 sommerens korncirkel og efterlod Thomas Kadziolas stenansigter ubeskyttede.

Eller som teksten lyder på informationsteksten ved kunstværket: »Der inddrages man i et energifelt og er ikke længere blot tilskuer, men en del af værket«.

Driftsleder Lars Erik Nielsen og godsejer Claus C. Jørgensen, Søllestedgaard, begræder ikke de få kilo korn, kunstværket i hvedemarken reducerer høsten med. I den omkringliggende mark har andre kræfter taget sin lod af høsten.

- Det tørre vejr resulterer i 20 procent mindre kornudbytter i år, skønner Claus C. Jørgensen på nuværende tidspunkt.

Selv om man hos Landbrugsselskabet kalder Cardos-hveden for »udbytteresistent« har den dog også sine positive sider.

- Den bliver stående og har en høj hektolitervægt på 82 kilo, fortæller Lars Erik Nielsen, der også har fået målt proteinprocenten til 11,7.

- Lige præcis til det specielle formål kan vi gødske med gennemsnitligt 190 kilo N pr. hektar og søge at optimere efter udbytte, fordi man ikke stiller krav om et bestemt proteinniveau. Men desværre er udbyttet ikke særlig højt. Kun 7,2 ton pr. hektar blev det til, da vi havde fået gårsdagens høst ind over brovægten, beklager han.

- Sidste år var udbyttet i samme sort på 8,2 ton pr. hektar, mens det gennemsnitlige niveau for vinterhvede på Landbrugsselskabets arealer er 8,6 til 8,7 ton pr. hektar, målt over et fem års gennemsnit, oplyser Lars Erik Nielsen.

Hos Landbrugsselskabet dyrkes ingen frø. Alligevel får den store Claas Lexion maskine nok at se til. Mejetærskeren skal i alt tærske cirka 900 hektar, inden høsten er omme.

- Mest korn, men også vinterraps, påpeger driftslederen, der har konstateret, at vandprocenten stadig er for høj i rapsen, som ellers plejer at blive tærsket før vinterhveden.