Pløj eller lad være
(Effektivt Landbrug) Efter seks års forsøg med reduceret jordbearbejdning er konklusionen, at resultaterne med og uden plov stort set er ens.
Pløjefri dyrkning eller ej. Det er et diskussionsemne som godt kan få planteavlere op af stolen. Men hvis resultatet af diskussionen skal falde ud til en af siderne, så skal man ikke søge alt for meget hjælp i de konklusioner, som landskonsulent Jens Johnsen Høys drager efter seks års forsøg med reduceret jordbearbejdning.
- Resultaterne er forbavsende ens. Derfor skal den enkelte landmand gøre, hvad han har lyst til. Synes han, det kunne være spændende at prøve noget andet, så skal han bare kaste sig ud i det. Men der er absolut intet gammeldags ved at fortsætte med ploven, lyder det fra landskonsulenten, som ikke lægger skjul på, at han tilhører gruppen af skeptikere med hensyn til at sende ploven på varig pension.
- Det er ikke mindre krævende at køre uden plov end med plov. Man skal virkelig være over arealerne. Og man skal være dygtig. Ellers lykkes det ikke. Så har man ploven stående i maskinhuset - hvad mange jo har - skal man måske tænke sig om en ekstra gang, før man køber en avanceret såmaskine til 200-300.000 kroner. Har man ploven, er det egentlig bare en ekstra investering, og så er det svært at se økonomien i det, siger Jens Johnsen Høy.
Han mener ikke, at der er økonomiske argumenter for at parkere ploven, så længe man er under 200 hektar.
- Men på arealer over 300 hektar er der ingen tvivl om, at der er økonomi i pløjefri- kontra almindelig dyrkning, hvis sammenligningen vel at mærke sker mellem fabriksnye maskiner, siger landskonsulenten.
Han kan se, at man ved overgang til pløjefri dyrkning får spredt arbejdet en smule.
- Men ser man på det samlede tidsforbrug i forhold til pløjning, så er det begrænset, hvad der er at hente, mener Jens Johnsen Høy.
