Tæt på balance mellem forbrug og forventet kornavl i EU

Et kornoverskud, der har vist sig at være overordentligt vanskeligt at komme af med på verdensmarkedet, vokser dag for dag på EU’s interventionslagre.

Interventionslagrene er nemlig mange europæiske landmænds eneste reelle afsætningskanal, når de skal have tilført kapital til bedriften og tømt lagrene, så der bliver plads til korn af ny høst.

Men historien om et kornoverskud, der er svært afsætteligt, gentager sig næppe i det kommende høstår. Her er der nemlig udsigt til balance mellem den samlede kornhøst i EU og de 25 medlemslandes forbrug.

Sådan bliver det i hvert fald, hvis man skal tro kornhandlernes paraplyorganisation i EU, Coceral. Organisationen har netop offentliggjort sit april-estimat for EU’s kornhøst i 2005.

Et estimat der indeholdt en nedjustering af forventningerne til den kommende avl fra 264 mio. tons i marts måneds rapport til 261,5 mio. tons her i april-rapporten.

I 2004 høstede EU samlet set 283,5 mio. tons korn, og da forbruget i EU udgør små 255 mio. tons, har vi haft et ret betydeligt kornoverskud, som vi altså fortsat kæmper med at slippe af med.

Men med udsigten til en kommende høst på niveau med forbruget, letter trykket på markedet.

Coceral forventer blandt andet, at hvedeavlen i Danmark stiger fra 4,759 til 4,899 mio. tons, og at bygavlen i Danmark går op fra 3,59 til 3,816 mio. tons.

Kornhandlernes organisation gætter samtidig på, at den samlede kornavl i Danmark stiger med 293.000 tons til 9,3 mio. tons.

Samlet for EU’s vedkommende lyder vurderingen, at den kommende hvedeavl bliver på 118,9 mio. tons imod 124,6 mio. tons i 2004.

Bygavlen ventes reduceret fra 61,5 mio. tons i sidste høst til 56,1 mio. tons i år. Andelen af vårbyg i år bliver på 30,1 mio. tons imod 33,6 mio. tons i 2004, vurderer Coceral.

Produktionen af majs, rug og havre ventes også at falde i EU.

Vender vi blikket mod det amerikanske sojamarked, kan vi konstatere, at vi igen har været inden i en omskiftelig periode med prisstigninger efterfulgt af prisfald.

Som nævnt i sidste uges markedskommentar er spekulanterne tilbage på banen, og det betyder, at nyheder, der kommer fra andre råvarebørser end lige netop landbrugsbørserne, sætter deres tydelige præg på prisdannelsen i for eksempel hvede- og sojamarkedet på børsen i Chicago.

Priserne på råvarer som guld og olie smitter simpelthen af på landbrugsbørserne, når det er de store fondes spekulanter, der sætter dagsordenen. De mere fundamentale markedsmekanismer, udbuddet og efterspørgslen efter soja, majs og hvede, glider dermed lidt i baggrunden, når priserne dannes.

Senest er der meldt om fund af sojarust i den amerikanske sydstat Georgia. Om det kommer til at få betydning for prisdannelsen, ved vi i løbet af de kommende handelsdage.

Fra Sydamerika lyder meldingerne på, at den igangværende brasilianske sojahøst nærmer sig sin afslutning med massive udbyttetab mod syd og mere normale udbytter i resten af landet. Den brasilianske sojahøst ventes at blive på 54 mio. tons.

I Argentina er man mere end halvvejs med høstarbejdet på landsplan. Udbytterne ligger helt i top, og forventningerne til det nationale udbytte ligger omkring 39 mio. tons.

Selvom brasilianerne har nedjusteret forventningerne til sojaudbyttet i takt med, at solen har brændt millioner af tons sojabønner af på markerne, er der fortsat tale om den suverænt største sojahøst i Sydamerika nogensinde.