En klokkeklar afgørelse

Det kan godt betale sig at tænke sig rigtigt godt om, når man anlægger en civil retssag. For selv om man har en god sag, så kan det nogle gange være svært at gennemskue, hvem der har ansvaret for ens skader. Som nu da for eksempel Benny Ravn Bonde, Marstrup ved Haderslev fik PRRS i sin svinebesætning i forbindelse med en obligatorisk vaccineringskampagne. - Vi fik kastning af grisene, grise der døde ved soen eller efter fravænning. Vi måtte køre trillebør efter trillebør fulde af døde grise ud af stalden, det var ikke nogen rar oplevelse, fortæller han. Benny Ravn Bonde valgte 14. februar 1997, som den første svineproducent i landet, at anlægge retssag mod producenten af den defekte vaccine, den tyske medicinalvirksomhed Boehringer Ingelheims danske datterselskab.

Andre landmænd var noget mere i tvivl om, hvem der havde ansvaret for den smittefarlige vaccine; var det dyrlægen?, Danske Slagterier, der havde anbefalet vaccinen og gjort den gratis?, myndighederne, der havde godkendt den? eller producenten? - Der var kø ved håndvasken, folk stod og råbte i munden på hinanden og alle fralagde sig ansvaret, fortæller Benny Ravn Bonde. Atter andre landmænd fik smitten ind i besætningen med sæd fra smittede avlsbesætninger og sendte stævningen den vej, mens nogle stævnede alle der kunne tænkes af have et ansvar. En beslutning, der er til at forstå, når der er beløb på op godt en halv million kroner i spil. Ved at stævne alle, er man naturligvis sikker på, at man har noget på den eller dem som retten kender ansvarlig.

Sådan en beslutning er imidlertid et tveægget sværd. For når man har sagsøgt flere, så taber man selvsagt delvist, hvis enkelte af dem går fri. Og da de danske procesregler er sådan indrettet, at man kun får tilkendt sagsomkostninger, hvis man vinder en klokkeklar sejr, og oven i købet i tilfælde af en delvis sejr bliver dømt til at betale sagsomkostninger til dem, der bliver fuldstændigt frikendt, så kan de fleste af syv landmænd, der vandt over Boehringer Ingelheim ved Østre Landsret forleden kun være delvist tilfredse. Benny Ravn Bonde og to andre, som udelukkende havde stævnet medicinalvirksomheden, kunne derimod notere en klokkeklar sejr. Foruden erstatningen på 502.472 kroner plus otte års rente får han også tilkendt 75.000 kroner i sagsomkostninger, hvis ellers Boehringer Ingelheim vælger at undlade at anke. - Normalt får man kun 14 dage til at anke i, men vi har givet virksomheden to måneder til at tænke over det i, så de ikke kun anker for at anke, siger Benny Ravn Bonde, der altså samlet set har 8-900.000 kroner i udsigt.

- Faktisk synes jeg ikke, at det har været specielt hårdt mentalt at føre den her sag. Det er ikke noget der har holdt mig vågen om natten. Der kommer et dokument en gang i mellem, som bliver sat ind i mapperne, der efterhånden fylder to bæreposer, ellers har jeg ikke tænkt på det i dagligdagen. Jeg er måske også typen der trives med lidt modvind. - Men på den anden side, vil jeg også gerne snart have en afslutning på det. Jeg kan ikke forestille mig at sagen kommer for Højesteret, siger Benny Ravn Bonde. - Dommen er skrevet utroligt klart. Det er vaccinen, der er smittebærer. Vi har dokumentation for vores tab, så vi står rimeligt godt. Det har da også været opmuntrende at tænke på, at denne her sejr åbner for, at 200 andre landmænd, der har haft deres sager parkeret, nu kan gå videre med deres erstatningskrav.

Også på anden vis betyder dommen en afslutning på problemerne med PRRS. - Vi har ellers forsøgt at holde sygdommen nede, men den popper op en gang i mellem. Når vi får pengene, går vi i gang med at sanere besætningen. Jeg regner med, at alle søerne er ude omkring 1. juni. Så skal stalden stå tom nogle uger og så sætter vi en hel ny besætning ind. - Hvis man skal være svineproducent og have lidt glæde ud af det fagligt set, så skal man ligge i første division. Det er den klare holdning både hos mig og min fodermester. Derfor sanerer vi besætningen, siger Benny Ravn Bonde.