Fynsk landbrug går en mørk fremtid i møde, hvis amtets nuværende miljøadministration fortsætter efter kommunalreformen.

Det er vurderingen hos De fynske Landboforeninger, som på den baggrund har valgt at gøre opmærksom på situationen i helsidesannoncer i flere dagblade og seneste her i Landbrug FYN i dag.

- Formålet med annoncerne er at få gjort de ansvarlige politikere opmærksomme på, at den administration, som foregår på miljøområdet i Fyns Amt, er en overadministration, der truer med at forhindre fynske landmænd i at indrette deres landbrugsproduktion på rationel og moderne vis, siger formanden for De fynske Landboforeninger, Niels Hansen.

Han tilføjer at annoncerne ligeledes skal gøre alle fynske landmænd opmærksomme på, at amtets miljøpolitik vedrører alle i erhvervet.

- I løbet af 2-3 år vil Fyns Amts miljøpolitik være kendt af enhver fynsk landmand, som kommer til at løbe panden mod en mur, når han ønsker at udvide eller at sælge sin gård til en landmand, som ønsker at lægge produktionen sammen med sin egen, forklarer Niels Hansen.

Landboformanden vurderer, at rundt regnet 2/3 af den fynske jord i dag betragtes som »højt målsat«.

- I praksis betyder det, at det er noget nær umuligt at få amtets godkendelse til at lave udvidelser på de pågældende ejendomme. Jeg har været med i mange år. Og jeg har oplevet mange nye tiltag fra myndighedernes side. Men den nuværende miljøadministration fra Fyns Amt er det værste, jeg har oplevet, og den klart største udfordring for hele landbrugserhvervet, siger Niels Hansen.

Han understreger samtidig, at det for landmændene ikke handler om at få lov til at udvide uhindret i fremtiden. I stedet er det landbrugets ønske, at man kan få lov til at samle produktionen på større og mere rationelle enheder i takt med, at mindre ejendomme nedlægges.

Ifølge Niels Hansen er et af hovedproblemerne med den nuværende miljøadministration imidlertid, at amtet ikke modregner den produktion, som ophører rundt om i amtet, når man vurderer sager, hvor en landmand ønsker at udvide sin produktion.

- Hos amtet er holdningen, at hver ny stald er en ekstra miljøbelastning. Men realiteterne er jo, at selvom vi har haft en beskeden stigning i antallet af dyreenheder på Fyn i de seneste ti år, så er miljøbelastningen – herunder kvælstofbelastningen – faldet drastisk. Dels som følge af, at vi bruger mindre kunstgødning end tidligere. Dels som følge af, at vi får lidt flere svin på Fyn på bekostning af malkekøer.

- Og modsat af, hvad mange måske tror, så betyder det rent faktisk, at miljøbelastningen fra fynsk landbrug er faldet markant i de seneste ti år, understreger Niels Hansen.

På den baggrund betegner formanden det som stærkt bekymrende og usagligt, når amtets miljøafdeling administrerer landets love så stramt, at det forhindrer fynske landmænd i at indrette deres produktion i takt med udviklingen.

- Det, der sker, er jo, at man forhindrer os i at få vore bedrifter gjort så moderne som muligt. Og det betyder, at man forhindrer en udvikling, hvor gamle staldanlæg erstattes af nye stalde, der er mere miljøvenlige, hvor dyrevelfærden er helt i top, og som samtidig er så rationelle, at vi som landmænd kan klare os økonomisk. Det er den udvikling, amtets miljøadministration forhindrer os i.

- Vi kan ikke stiltiende acceptere denne miljøpraksis, og det mindste, vi kan forlange, er, at de ansvarlige politikere gør sig det klart, hvilke konsekvenser den førte politik fører med sig. Dels for primærproducenterne – men også for de mange lokalsamfund rundt om i det fynske land. For når landbrugene lukker, rammer det altså ikke kun den enkelte landmand og hans familie. Alle følgeerhvervene rundt om på landet rammes også hårdt. Og vi føler klart, det sker på en usaglig baggrund, slutter Niels Hansen.

TEKST: JACOB LUND-LARSEN