Mælkeproducenter mangler 11,5 øre i fusions-afregning

Der er regnestykker nok at lade sig udfordre af. Specielt hvis man som mælkeproducent vil regne sig frem til fordelene ved Arla Foods og Campina fusionen.

Derfor har Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter haft lommeregneren fremme og set på fordele og ulemper for de nuværende Arla Foods leverandør i Danmark.

Og med god grund. Kredsmøderne i Arla Foods afholdes netop i denne tid og det er her, andelsdemokratiet skal stå sin prøve og vise sin substans. Her møder den formentlig velforberedte Arla Foods-ledelse sine andelshavere.

- Derfor har vi andelshavere rigtigt travlt, siger Peder Mouritsen, formand for Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, og påpeger, at foreningen har brugt en del kræfter på at finde ud af, hvordan tingene fungerer hos den nye partner i Holland og Tyskland.

Umiddelbart ville Peder Mouritsen ikke have noget imod at få sin mælk afregnet på samme vilkår som Campina-kollegerne i Holland.

- Det er bare ikke det, Arla Foods lægger op til i den skrivelse, vi fik ud med posten. Vi skal fortsætte efter den nuværende model, og hvor vi i Danmark fortsætter med Arlagården-konceptet og møder skrappere økonomiske konsekvenser, hvis der er problemer med celletal og kimtal, får det ikke de samme konsekvenser for kollegerne i Holland. Her er der heller ingen fradrag, hvis man et par uger har problemer med sporer, ligesom hollænderne også har en lavere penicillinstraf.

- Hvis man eksempelvis i en periode har et lidt forhøjet celle- og kimtal, kunne der være rigtig gode penge i at bede om at få mælken afhentet af en tankvogn med Campinas navn på siden. En Campina-leverandør opretholder nemlig en række kontante fordele, som vi ikke er stillet i udsigt, lyder det.

- Vi kan ikke se, hvornår vilkårene for andelshavere i Danmark og Campina-andelshaverne udlignes. For eksempel består 27-28 procent af Campinas egenkapital i dag af medlemsbeviser, som man skal erhverve sig i forhold til den mængde mælk, der leveres. Det koster altså at komme ind som andelshaver i Campina i Holland, og man kan få penge med ud igen. Den hollandske landmand kan altså rejse her til Danmark med pengene fra sit mejeriselskab og gå ind i Arla Foods kvit og frit. Det er da ikke ens vilkår, forklarer næstformanden i Landsforeningens bestyrelse, Birger B. Pedersen.

- Campina-medlemsbeviserne giver et pænt beløb til mælkeproducenten den dag, han stopper, og de omsættelige obligationer, der er udstedt som en del af efterbetalingen, giver en god rente. Fra Landsforeningen har vi hidtil haft indtryk af, at Arla Foods har været modstander af sådanne systemer.

- Vi vil gerne vide, hvordan det bliver efter fusionen, og vi kunne da godt tænke os, at alle andelshaverne fik det som Campina-leverandørerne og dermed mulighed for at få en del af kapitalen med ud, når man ikke længere er leverandør, siger Birger B. Pedersen.

Afregningen og kvalitetskriterierne er et kapitel for sig. For Arla Foods-leverandører ligger det dog fast, at kvalitetsafregningen fortsætter med fradrag for høje celletal og kimtal samt betingelserne som beskrevet i Arlagården-konceptet.

- Men hvad nu hvis vi forestiller os en dansk gennemsnitsleverandør med en leverance på årligt 750.000 kilo mælk, der ligger på et celletal på 350.000 og et kimtal på 30.000. Han ville da få et betragteligt større beløb for sin mælk på Campina-vilkår end i vores system, fordi de ikke har samme system for kvalitetsafregning.

- En sådan dansk leverandør mister 2 øre på kimtallet, 3 øre på celletallet og 4,5 øre på kvantumstillæg og 2 øre på omregningstillægget. Sammenlagt får vi således cirka 11,5 øre mindre end vore hollandske kolleger.

- Campina-leverandørerne får i stedet for et stoppengesystem et kvantumstillæg, der for en årlig mælkeleverance på 750.000 kilo mælk vil beløbe sig til gennemsnitligt 4,5 øre pr. kilo mælk.

Landsforeningens bestyrelse vil også gerne have svar på, hvornår Campina-mælk og dansk Arla-mælk får samme vægtfylde.

- Forskellen i omregningsfaktoren betyder, at Arla Foods-mælken indvejes med 1,02 kilo pr. liter, mens Campina-mælken beregnes til 1,03 kilo pr. liter. Her mangler vi også en plan for at udligne forskellene, påpeger Landsforeningens bestyrelse.

Alt i alt kommer Landsforeningen frem til en forskel på 11,5 øre pr. kilo mælk mellem Campina-leverandøren og Arla Foods-leverandøren i Danmark.

- For at kunne gå ind for fusionen vil vi derfor foreslå, at vi bliver ligestillet med Campina-andelshaverne, og på deres vilkår, lyder det fra Landsforeningens bestyrelse, der venter sig nogle seriøse svar på deres spørgsmål under kredsmøderne. Ellers kan det blive svært at opnå foreningens støtte til fusionsforslaget, som Arla Foods-ledelsen ønsker vedtaget ved repræsentantskabsmøderne 3.-4. marts og et ekstraordinært møde den 6. april 2005.