Fremtidsmuligheder for færre landmænd

Krav om professionalisme i landbrugserhvervet blev tydeliggjort, da der på økonomiårsmødet på Agrogården blev fremlagt både aktuelle og prognosetal for indtjeningen for alle bedriftstyper.

- For den fremtidige landmand er det en grundlæggende forudsætning at kunne tilpasse sig. Det kræver, at vi kan få lov til at være her og ekspandere i harmoni med det øvrige samfund.

- Kravet må rettes mod politikerne, som bør levne unge en fornuftig mulighed for at investere til afskrivning over 20 år. Det »glade« budskab må være, at mulighederne for forbedring er inden for rækkevidde, når man sammenholder med de dårlige regnskabsresultater, der ligger for de seneste år, lød det i en lettere, sarkastisk tone fra gårdejer Niels Rasmussen, da han som udvalgsformand aflagde beretning på økonomiårsmødet i Agrogården, Landboforeningen for Fyn og Øerne i onsdags.

- Produktionsmæssigt har vi evnerne til at fortsætte ad den gode vej, uanset den dramatiske udvikling erhvervet gennemgår, sagde han og tilføjede, at al form for professionalisme i erhvervet er påkrævet for at stå distancen.

For heltidslandbrugene er det gennemsnitligt forventede resultat for 2004 og med skønnet for 2005 i parentes følgende for de tre hovedproduktionsområder: Planteavlsbrug 80.000 kr. (100.000 kr.), malkekvægbrug 140.000 kr. (220.000 kr.) og svinebrug minus 50.000 kr. (170.000 kr.).

- At lave en prognose for driftsresultatet i 2005 er behæftet med en endnu større usikkerhed end normalt. Reformen, hvor hovedparten af støtten afkobles fra produktionen, sætter sit præg på såvel tilskud som aktiviteter, pointerede formanden.

Hvis tallene for 2004 sammenvejes, så bliver det forventede resultatet for alle tre bedriftstyper 57.000 kroner, hvilket er endnu lavere end i 2003, hvor det tilsvarende tal var 94.000 kroner.

Forklaringen er især, ar dårlig indtjening i samtlige driftsgrene falder sammen i år. Konsekvenserne kan blive, at ejendomspriserne kommer under pres.

- Ved et kvægbrug med 200 årskøer står produktionsapparatet i 28,4 millioner kroner, og når indtjeningen kun bliver 207.000 kroner med et arbejdsforbrug i normtimer på 7.500, så er der ikke plads til reduktion i hverken mælkeydelse, mælkepris eller oksekødspris.

- Tilsvarende for svinebrug - uanset om det er med søer, smågrise- eller slagtesvineproduktion – så er følsomheden for ændringer i svinenotering, foderpriser og effektivitet oplagte fokusområder, hvor der hurtigt flyttes mange penge, påpegede Niels Rasmussen.

Med hensyn til planteavlen er følsomheden ved salgsafgrødepriserne og især kornprisen afgørende. Med en forholdsvis høj kornpris i 2003 blev resultatet mere end dobbelt så stort som i 2004.

Dertil bemærkede Niels Rasmussen, at kornbalancen på verdensmarkedet aldrig har været lavere end nu, så ved større efterspørgsel fra for eksempel Kina kan der hurtigt ske ændringer.

Læs også